Søg i arkiv- og bibliotekssamling
Kilder
Enkelte arkivalier er også tilgængelige som fuldtekstdokumenter:
Artikler Artikler om samlingerne Danmark og Sydafrika og Sydafrika i ABA
| Danmark og Sydafrika og Sydafrika i ABA |
 |
 |
| Skrevet af Jesper Jørgensen | |||
| Fredag, 02. april 2004 18:00 | |||
Danmark og SydafrikaBoerne kom til magten i Sydafrika i 1948, da deres parti, National Party, vandt valget. En del af boerne havde haft sympati med nazismen og Nazi-Tysklands kamp mod Storbritanien, og efter valgsejren gjorde National Party dets raceteorier til landets fundament. Alle ikke-hvide mistede de fleste af deres demokratiske rettigheder, og den eksisterende raceadskillelse blev sat i system og stærkt udvidet.    Sharpeville 1960. Ifølge Land og Folk blev ca. 200 dræbt og mindst 400 såret. Avisen sammenlignede massakren med forholdene under nazitidens Tyskland. - I protest mod paslovgivningen brænder en gruppe sorte sydafrikanere deres identiteskort, 1960. - Sowetooprøret 1976
Begivenhederne i starten af 1960’erne medførte, at flere og flere i verden uden for Sydafrika fik øjnene op for, at tilstandene i Sydafrika ikke var, som de burde være. I Danmark manifesterede modstanden mod apartheidsystemet sig bredt. De fleste kunne blive enige om, at et racistisk funderet regime, der åbenlyst undertrykte en del af sit lands befolkning, ikke kunne accepteres. Ikke overraskende var det dog arbejderbevægelsen og venstrefløjen, der var villig til at gå længst i kampen mod apartheid.
LO appellerede i august 1963 til den danske regering om at bakke op om Frie Faglige Internationales opfordring til FN om økonomiske sanktioner mod Sydafrika. Samtidig blev der langet ud efter DKP, der blev beskyldt for at bruge de sorte sydafrikanerness lidelser som undskyldning for at splitte dansk arbejderbevægelse. Se: Landsorganisationen i Danmark Arkiv, j.nr. 442/1963 - K.B. Andersens udenrigspolitiske På foranledning af en appel fra FN vedtog folketinget i 1965 at oprette en såkaldt Apartheidbevilling til humanitær udviklingsbistand og hjælp til ”ofrene for den sydafrikanske regerings apartheidpolitik”. Bevillingen blev administreret af Apartheidudvalget og virkede uforandret frem til 1972, hvor udenrigsminister K. B. Andersen udvidede størrelsen og brugen af den til også at omfatte støtte til frihedsbevægelser i det sydlige Afrika. I 1976 udløstes der omfattende skolestrejker i Sydafrika. Først i ghettoen Soweto uden for Johannesburg og derpå over hele landet. De sorte elever protesterede over deres ringe undervisningsforhold og mod, at de skulle undervises på boernes sprog, afrikaans, i stedet for på engelsk. Strejkerne blev bragt til ophør, da politiet havde skudt og dræbt over 600 mennesker, overvejende unge. Året efter døde Black Consciousness-bevægelsens leder, Steve Biko, i politiets varetægt. Udviklingen tvang FN til at tage stilling, og sikkerhedsrådet vedtog i 1977 to resolutioner, der henholdsvis pålagde Sydafrika at afskaffe apartheidlovene og indførte en våbenembargo mod Sydafrika. I forlængelse heraf besluttede det danske Folketing i 1978 at opfordre danske virksomheder til at stoppe al handel med og alle investeringer i Sydafrika. Socialdemokratiet stod bag disse opfordringer, men var på dette tidspunkt ikke villig til at arbejde for et decideret forbud. Socialdemokraternes politik var at arbejde for en verdensomspændende boykot – ikke at Danmark skulle gå enegang på området. I løbet af 1980’erne blev konflikten i Sydafrika yderligere skærpet og den folkelige modstand i Danmark mod apartheidsystemet voksede. I december 1984 fik ærkebiskop Desmond Tutu Nobels Fredspris og i 1985 søsatte LO en landsdækkende importboykot af sydafrikanske varer. På denne baggrund vedtog ”det alternative flertal” i Folketinget (de radikale, Socialdemokratiet, SF og VS) den 30. maj 1986 ”Lov om forbud mod handel med Den Sydafrikanske Republik og Namibia”. Danmark blev dermed det første land i verden, der indførte en total handelsboykot af Sydafrika. Senere fulgte mange andre lande som bekendt med, hvilket i sidste ende var medvirkende til apartheidsystemets kollaps. Læs mere: Steen Christensen: Mod undertrykkelse – for frihed. Socialdemokratiet og frihedsbevægelserne i Afrika, Latinamerika og Asien efter 1945. Fremad/ABA 2001. Christopher Munthe Morgenstierne: Denmark and National Liberation in Southern Afrika. Nordiska Afrikainstitutet, Uppsala 2003. Oliver TomboOliver Tambo i Fælledparken 1960    Oliver Tambo, der i 1960 blev sendt til udlandet for at skabe opbakning til kampen mod apartheidsystemet, talte 1. maj samme år i Fælledparken. - 2. maj 1960 var Oliver Tambo hos værftsarbejderne på B&W for at opfordre til solidaritet. - LO-bladet 1. maj 1978. Solidariteten med den undertrykte sorte befolkning i Sydafrika var 18 år efter stadig et 1. maj-tema.
Uddrag af Oliver Tambos 1. maj-tale: ”Det er en enestående oplevelse for mig at stå her. Det er første gang i mit liv, jeg henvender mig til en stor, hvid forsamling. I Sydafrika ville det ikke være mig tilladt at komme til stede, langt mindre da at få lov at tale […] Vi kæmper for de samme principper, som I er samlet om her. Mine kammerater ser hen til alt, hvad I foretager jer i den frie verden. I har her i Danmark gennemført ting, der for os er en fjern fremtid. I mit land fylder arbejderne fængsler og arrester, fordi de vover at kræve ligeret. Tænk på den rigdom, der findes i Sydafrika, og tænk så på de sorte mennesker, der holdes i en slags slaveri. De må ikke organisere sig eller på anden måde være medbestemmende, når de skal sælge det eneste de har: deres arbejdskraft. Jeg ved, der er indsamlinger i gang verden over for at hjælpe os. Den frie fagbevægelse støtter os og jeg ved, at Danmarks LO har startet et lotteri til hjælp bl.a. for os. Husk, at de, der i den sidste måned er arresteret, for størstedelens vedkommende er fattige folk. Vi trænger til økonomisk støtte til den kamp, vi står midt i… ”. (Aktuelt 2.5.1960) Komiteerns solidaritetsarbejdeLandskomiteen Sydafrika-Aktion - Sydafrikakomiteen i København 1978-1994    Patrik Mac Manus (tv. for banneret) og Mogens Hald Kristensen (th. for banneret) ved det sydafrikanske konsulat i Hellerup. - I løbet af 1980erne blev anti-apartheidmodstanden radikaliseret. Trangen til at besætte huse blev nu vendt mod det sydafrikanske konsulat, her i 1985. - BZ'ere afbrænder det sydafrikanske flag foran Jyske Bank, der forhandlede sydafrikanske krugerrand.
Bag stiftelsen af landskomiteen stod World University Service (i dag Ibis), Mellemfolkeligt Samvirke, Sydafrikakomiteen i Århus og Sydafrikakoordinationsgruppen (København). Flere forskellige ungdoms-, faglige og kirkelige organisationer samt politiske partier som Venstresocialisterne, Socialistisk Folkeparti, og Danmarks Kommunistiske Parti støttede op bag projektet og indgik i LSA’s repræsentantskab.    BZ-aktion mod ØK i København i 1986. - Blokade af Shell-tankstation i 1988. - Unge mod Apartheid-aktion i 1989 mod en af de banker, der havde udskudt opkrævningen af Sydafrikas udlændsgæld.
Efter en stille periode i starten af 1980’erne kom der fra 1984 mere gang i aktiviteterne igen. Med hjælp fra fagforeningerne i LSA og de københavnske aktivister (fra 1985 Sydafrikakomiteen i København (SAKK)) blev der i 1984 oprettet en ANC-repræsentation i København. I 1985 blev der taget initiativ til det første fællesnordiske Operation Dagsværk, hvor der blev samlet ind til opbygning af flygtninge- og uddannelsescentre for sydafrikanere i Tanzania. Ligesom der i 1986 blev søsat kampagner som ”Løb mod Apartheid” og ”Rock mod Apartheid”   
Med Shell-kampagnen samme år nåede græsrodsmodstanden mod Sydafrika sit højdepunkt. På baggrund af en europæisk kampagne og med udgangspunkt i SAKK fik Shell-kampagnen med sine grænseoverskridende aktioner mobiliseret mange nye, unge aktivister (bl.a. fra BZ-miljøet) og skabt en del offentlig opmærksomhed. På kort sigt tabte Shell markedsandele i Danmark, men da aktionerne i løbet af 1988-1989 blev stadig mere voldsomme (f.eks. med ildspåsættelser af benzintanke) mistede kampagnen sympati i den brede befolkning. Processen kulminerede med Phantom-kampagnen (”København apartheidfri by”), hvor det endte med at politiet ransagede LSA og SAKK’s fælleskontor og aktivister fra SAKK/Unge mod Apartheid blev anholdt og senere dømt for hærværk. Sydafrikakomiteen i København Arkiv: Shell-kampagnen En af konsekvenser af begivenhederne blev, at både LSA og SAKK mistede retten til støtte fra tipsmidlerne. En anden var, at LSA/SAKK tog et selvopgør. Der blev taget afstand fra begrebet 'direkte aktion', hvilket bl.a. betød at enkelte aktivister forlod LSA/SAKK til fordel for Unge mod Apartheid. Sydafrika Kontakt: Emneordnede sager 1986-1998 Sydafrikakomiteen i København Arkiv: Emneordnede sager I ABAArkivmateriale Den 27. april 1994 overgik Sydafrika fra apartheid til demokrati. Sydafrikanerne fik den dag mulighed for at stemme til landets første frie valg. ANC og Nelson Mandela vandt valget og en ny æra startede for landet. Den danske solidaritetsorganisation Sydafrika Kontakt afholder i den forbindelse festivalen "Sydafrika 10 år. Sort og hvid i farver" til september. ABA tager imidlertid hul på jubilæet allerede nu.   
Arkiverne dokumenterer organisationernes arbejde og politikker. De indeholder bl.a. referater fra de indledende møder i 1977, hvor dannelsen af Landskomiteen Sydafrika-Aktion blev planlagt, fra komitémøder/generalforsamlinger, fra forretningsudvalgsmøder, fra aktivistmøder og fra arbejdsgruppemøder m.m. Derudover er der organisationernes korrespondance samt materiale fra de mange kampagner, der blev iværksat for at skabe opmærksomhed om situationen i Sydafrika. Sydafrika Kontakt Arkiv Sydafrikakomiteen i København Arkiv Anti-Apartheid Danmark Arkiv     Et andet våben var demonstrationer ved Sydafrikas konsulat som her i 1982. - I forbindelse med blokaderne mod det sydafrikanske konsulat på Gl. Vartovvej i Hellerup i 1988 foreslog den københavnske kulturborgmester Tom Ahlberg (SF), Aaron Mnisi (ANC's repræsentant i Danmark) og Patrick Mac Manus (Landskomiteen Sydafrika Aktion) at omdøbe vejen til Nelson Mandelavej. - I samarbejde med Sydafrikakomiteen i København og SAK Århus arrangerede ARTE i 1987 en kulturfestival med sydafrikansk dans, musik og teater. - SF skolingsmateriale om Sydafrika og anti-apartheidskampen fra 1983.
Socialdemokratiet deltog ikke i Landskomiteen Sydafrika-Kontakt. Partiet tog generelt afstand fra at samarbejde med kommunister (både indenlandske og udenlandske) og var frem til midten af 1980’erne modstandere af ensidig dansk handelsboykot af Sydafrika. Materiale vedr. den socialdemokratiske sydafrikapolitik:
|
|||
| Senest opdateret: Mandag, 18. maj 2009 08:53 |
redegørelse