| Kommunisme i Danmark og DKP i ABA |
|
|
| Skrevet af Jesper Jørgensen | |||
| Onsdag, 12. maj 2010 10:44 | |||
IntroduktionDKP var et forholdsvis lille parti, der kun periodevis havde repræsentation i Folketinget, og som i det meste af sin historie var isoleret i det danske samfund. Alligevel var de danske kommunisters indflydelse på samfundet til tider meget stor. Først og fremmest fordi de sammen med ligesindede i andre lande var en del af en kommunistisk verdensbevægelse med centrum i Moskva, der fremstod som en trussel mod de parlamentariske demokratier og de ikke-kommunistiske diktaturstater. Derved fik sovjetkommunisterne en nøglerolle i det såkaldt korte 20. århundrede fra udbruddet af 1. verdenskrig i 1914 til Sovjetunionens sammenbrud i 1991. De blev den ene part i det, der efter 2. verdenskrig blev til den kolde krig. Kommunisterne tiltrak sig i perioder også mere positiv opmærksomhed. Især i årene omkring 1945 fik kommunisterne stor opbakning, fordi de aktivt tog del i modstandskampen mod den tyske besættelse, men også i 1970'erne appellerede de til mange, der ønskede sig et andet samfund. I hele efterkrigsperioden blev kommunisterne på de store arbejdspladser tillige værdsat for indsatsen i den faglige kamp for højere løn og bedre ansættelsesvilkår, ligesom kommunistiske kunstnere og kulturpersonligheder som bekendt har været indflydelsesrige i kulturlivet både før og efter 2. verdenskrig.
I tråd med dette har Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv haft 'Kommunismen i Danmark' som satsningsområde siden fusionen i 2004. Formidlingsmæssigt har denne satsning især udmøntet sig i udstillinger med dertil hørende publikationer om centrale, kommunistiske kunstnere; startende med Victor Brockdorff allerede i 2001, dernæst med Herluf Bidstrup i 2004, Hans Scherfig i 2005 og Per Ulrich i 2006. Samlingsmæssigt har satsningsområdet betydet et fortsat, prioriteret arbejde med de arkivalier, bøger, blade og museumsgenstande, som blev indsamlet fra DKP's partihus i Dr. Tværgade i 1989-1990 samt med yderligere indsamling og registrering af senere tilkomne materialer. Det sidste har bl.a. resulteret i oprettelsen af arkiver efter dels DKP og dets ungdomsorganisation Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU), dels en lang række personer og organisationer med tilknytning til DKP, hvoraf de vigtigste er Ib Nørlund, Landsforeningen til Samvirke mellem Danmark og Sovjetunionen, Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed samt omkring 70 lokale DKP- og DKU-afdelinger. Særlige indsatser er der også blevet lagt i at få ordnet og registreret Land og Folks meget omfattende billedarkiv, Herluf Bidstrups tegninger, kopier af arkivalier fra Kominternarkivet i Moskva samt lokalblade fra ca. 200 parti- og ungdomsafdelinger. Kombinationen af den brede interesse for emnet og den stadig stigende mængde af tilgængelige kilder har betydet, at studiet af kommunismen er kommet til at udgøre en forholdsvis stor del af den samtidshistoriske forskning i dag. I Danmark har det konkretiseret sig i en række af større og mindre studier inden for forskningsfelterne arbejderhistorie og koldkrigshistorie samt i hoveddele af to store, statslige kommissionsundersøgelser, Dansk Institut for Internationale Studiers Danmark under den kolde krig, bd. 1-4 (2005) og PET-kommissionens beretning, bd. 1-16 (2009).
[Uddrag af Forord til Årbog 2009] For en nærmere indføring læs: PersonerDKP fordrede jernhård partidisciplin af sine medlemmer og havde det nedfældet i sine vedtægter under betegnelsen demokratisk centralisme, der betød at den enkelte kommunist skulle følge ledende organers beslutninger. Alligevel bestod partiet af enkeltpersoner, der ikke altid var enige med partifæller og i partiets politik, og som havde deres egne meninger om, hvordan loyaliteten over for sagen bedst kom til udtryk. Partiets historie er som andre partiers historier rig på magtkampe mellem enkeltpersoner og grupperinger af personer.Studiet af de enkelte kommunisters liv og levned er derfor en vigtig indgang til partiets historie. Nedenfor er samlet en oversigt over danske kommunister, som har sat sig spor i ABA's samlinger i form af biografier, erindringer, udgivelser, arkiver og fotos. Ragnhild Andersen (1907-1990), metalarbejder, politiker
Se også: Ragnhild Andersen i ABA's samlinger. Harald Andersen-Harild jr. (1906-1980), lektor, rådskommunist
Dagmar Andreasen (1910-1991), fabriksarbejder
Gotfred Appel forlægger, stifter af Kommunistisk Arbejderkreds (KAK)
Herluf Bidstrup (1912-1988), tegner
Rudolf Broby-Johansen (1900-1987), kunstpædagog
Victor Brockdorff (1911-1992), maler
Christian Christensen (1882-1960), redaktør, medstifter af Fagoppositionens Sammenslutning
Ernst Christiansen (1891-1974), formand for DKP 1919-1926, minister (S)
Thomas Døssing (1882-1947), biblioteksdirektør, gesandt i Moskva
Poul Emanuel (1928-2008), partisekretær
Mogens Fog (1904-1990), læge, politiker, rektor
Villy Fuglsang (1909-2005), fodermester, politiker
Otto Gelsted (1888-1968), digter
Isi Grünbaum (1908-1989), økonom
Villum Hansen (1913-1987), civilingeniør, formand for Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed
Edvard Heiberg (1897-1958), arkitekt
David Hejgaard (1903-?), gartner, rejsesekretær
Sigvald Hellberg (1890-1962), formand for DKP 1926-1927, fagforeningsformand (S)
Preben Henriksen (1926-2004), faglig sekretær
Harald Herdal (1900-1978), forfatter
Elna Hiort-Lorenzen (1902-1997), sygeplejerske
Etty Hiort-Lorenzen.(1905-1998), fysioterapeut
Johannes Hansen (1908-1976), borgmester
Thorkild Holst (1908-2005), tegner, chefredaktør for Land og Folk
Børge Houmann (1902-1994), redaktør, forlægger
Erik Jensen (1937-2008), vietnamaktivist, stifter af Demos
Georg Jensen (1893-1979), militærnægter, syndikalist
Jørgen Jensen (1920-1987), fagforeningsformand, formand for DKP 1977-1987
Se også Jørgen Jensen i ABA's samlinger Richard Jensen (1894-1974), søfyrbøder, formand for DKP 1927-1928, fagforeningsformand
Knud Jespersen (1926-1977), formand for DKP 1958-1977
Niels Johnsen (1893-1931), redaktør
Aage Jørgensen (1890-1960), legationssekretær
Leo Kari (?-1974), spaniensfrivillig, modstandsmand
Villy Karlsson (1919-2003), chefredaktør for Land og Folk
Hans Kirk (1898-1962), forfatter
Morten Lange (1919-2003), botaniker, rektor, politiker (SF)
Aksel Larsen (1897-1972), formand for DKP 1932-1958, formand for SF 1959-1967
Alvilda Larsen (1914-1974), politiker
Leif Larsen (1924-2008), journalist
Gelius Lund (1907-1992), leder af forlaget Tiden
Dan Lundrup (1939-), fagforeningsformand
Carl Madsen (1903-1978), landsretssagfører
Freddy Madsen (1928-2000), politiker
Carl Metz (?-?), vinduespudser
Robert Mikkelsen (1902-1970), landsretssagfører
Kai Moltke (1902-1979), forfatter, politiker (SF)
Georg Moltved (1881-1971), læge
Vagn Møller (1916-?), landmand
Preben Møller Hansen (1929-2008), forbundsformand, politiker (Fælles Kurs)
Martin Andersen Nexø (1869-1954), forfatter
Anton Nielsen (1939-), murer, formand for Horserød-Stutthoff Foreningen
Marie Nielsen (1875-1951), lærerinde
Martin Nielsen (1900-1962), redaktør
Inger Merete Nordentoft (1903-1960), skoleinspektør, politiker
Jørgen Nyeng (1937-), kommunalpolitiker
Ib Nørlund (1917-1989), international sekretær, politiker
Alfred Petersen (1895-1981), forbundsformand (S)
Gert Petersen (1927-2009), formand for SF 1974-1991
Johannes Poulsen rejsesekretær, kommunalpolitiker
Hanne Reintoft (1934-), socialrådgiver, politiker (SF, VS, DKP)
Peter P. Rohde (1902-1978), forfatter
Laurids Rosendahl (1879-?), fagforeningsformand
Robert Sartori (1914-2000), fagforeningsformand
J. William Saxtorph (?-), forfatter
Hans Scherfig (1905-1979), forfatter, maler
Erik Ib Schmidt (1911-1998), departementschef
Ole Sohn (1954-), formand for DKP 1987-1991, politiker (SF)
Børge Thing (1917-1971), blikkenslager, modstandsmand
Thøger Thøgersen (1885-1947), formand for DKP 1928-1932
Poul Thomsen (1916-1994), journalist, redaktør
Jørgen Tved (1932-), politiker (Fælles Kurs)
Ingmar Wagner (1921-1997), partisekretær, næstformand i Landforeningen Danmark-Sovjetunionen.
Se også: Ingmar Wagner i ABA's samlinger. Svend Wagner, 1895-1971, oberstløjtnant, modstandsmand
Oskar Verner (1913-?), murer
Kommunistiske kvinderKommunistiske kvinder i dansk historie – et stort set uudforsket emne
Af Anette Eklund Hansen Kommunistiske kvinder fylder ikke meget i den danske historieskrivning. I 1970'erne og 80'erne blev der udarbejdet enkelte afhandlinger. Hanne Caspersens undersøgelse af Arbejderkvindernes Oplysningsforening 1925-34Moderskabspolitik i Danmark i 30'erne (Københavns Universitet, 1985). (Årbog for arbejderbevægelsens historie, 1978) står ret alene. Hun arbejdede dog videre med de kommunistiske kvinders indflydelse på 30'ernes sociale reformer i Derudover er nogle få kvinder biograferede enten i selvstændige biografier (se Introduktion til dansk og international kommunismeforskning) eller i Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Fremhæves skal Morten Things biografiske artikel Marie Nielsen. En politisk biografi (Årbog for arbejderbevægelsens historie, 1975), der bl.a. er baseret på Marie Nielsens arkivi ABA. Til gengæld vil der være gode muligheder for at skrive de danske kommunistiske kvinders historie. I ABA findes mange kilder i arkiver og trykt materiale, der kan belyse denne historie. I DKPs arkiv kan man bl.a. følge de politiske og faglige sager, som partiets kvindepolitiske udvalg har arbejdet med. Det samme gælder i de fagforeninger, som har været kommunistisk orienterede. Kvindeligt Arbejderforbunds Afdeling 5 havde fra 1920'erne en klar kommunistisk linje, som udmøntede sig i oprettelse af Arbejderkvindernes Oplysningsforbund. ABA har også fået overdraget arkivalier fra kommunistiske kvinder. Herudfra kan den personlige biografi belyses, og sager som fredsarbejde, ligestillingsspørgsmål og teater- og kulturengagement afdækkes. De registrerede personarkiverne omfatter udover Marie Nielsen også . Se også Ragnhild Andersen og arkivalier vedr. Inger Merete Nordentoft. De kommunistiske kvinder og deres politiske og faglige arbejde afspejler sig også i ABA's andre samlinger, som foto, plakater, løbesedler og erindringer. Forslag til opgaveemner og videre forskning. Danske kommunistiske kvinders rejser til Sovjetunionen De kommunistiske kvinders indflydelse på sociale reformer i 1930'erne/efterkrigstiden De kommunistiske kvinder og fagbevægelsen De kommunistiske kvinder og fredsarbejdet De kommunistiske kvinders ideer og påvirkning af velfærdsstaten Danske kommunistiske kvinders internationale arbejde 8.marts – i et internationalt kommunistisk perspektiv Fagligt arbejdeI kommunisternes selvforståelse var det faglige arbejde DKP's vigtigste arbejdsområde. Partiet var et arbejderparti, der skulle være tilstede på arbejdspladserne og om muligt stå i spidsen for arbejdernes kamp for bedre løn- og arbejdsvilkår - og på sigt arbejderklassens kontrol med produktionsmidlerne. I mellemkrigstiden forsøgte de det med meget begrænset succes ved at stå i opposition til den dominerende socialdemokratiske fagbevægelse. Efter 2. Verdenskrig var kommunisterne flere og forsøgte med større held at indgå i det etablerede system. Kommunisterne formåede således trods et ihærdigt modarbejde fra socialdemokraterne side at sætte sig på enkelte fag og lokalafdelinger. I forhold til det faglige arbejdes centrale betydning er området stadig forholdsvist underbelyst. Der findes enkelte studier, men samlingerne rummer meget materiale, der kan bidrage yderligere til forståelsen af kommunisternes rolle på det danske arbejdsmarked. Arkivmateriale fra DKP's faglige sekretariatKommunistisk dominerede fagforeninger i arkivsamlingen. Trykt materiale vedr. kommunisternes faglige arbejde. "Lærlingebevægelsens arkiver" af Knud Holt Nielsen Lokalt arbejdeDKP's lokale arbejde er underbelyst. Der mangler undersøgelser af afdelingernes betydning lokalt i byråd og i det lokale græsrodsarbejde samt i forhold til partiets center. Kildematerialet er tilstede i form af arkiver og blade fra de lokale parti- og ungdomsafdelinger:DKP lokalblade DKU lokalblade DKP lokalafdelinger
Mere om DKP-samlingenTidligere publicerede artikler om DKP-samlingen i ABAJesper Jørgensen: Lydoptagelser af DKP's centralkomitemøder, oktober 2011.
Jesper Jørgensen: Fra Tages kælder..., december 2010.
Jesper Jørgensen: DKP arkivets endelige ordning, maj 2009.
Jesper Jørgensen: Nye kommunistarkiver i ABA. Arbejderhistorie, nr. 2, september 2008, s. 106-107.
Jesper Jørgensen: Fuglen er landet på Arbejdermuseet & ABA - historien om Villy Fuglsangs arkiv. Nyt om Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, april-september 2007, s. 16-17.
Jesper Jørgensen: Ib Nørlunds arkiv. Arbejderhistorie, nr. 2-3, september 2006, s. 143.
Jesper Jørgensen: Fredens Tilhængere. Årsskrift 2001, ABA 2002, s. 16-22.
Stine Korst: DKP's filmarkiv. Årsskrift 1996, ABA 1997, s. 33-35
Torsten Lange: DKP åbner sig... Årsskrift 1997, ABA 1998, s. 14-19.
Hans Uwe Petersen: Danmarks Røde Hjælp i Kominterns arkiv. Årsskrift 1992, ABA 1993, s. 28-33.
Hans Uwe Petersen: DKP's arkiv i ABA. Årsskrift 1989/90, ABA 1991, s. 8-13.
|
|||
| Senest opdateret: Mandag, 07. november 2011 14:20 |