• Decrease font size
  • Reset font size to default
  • Increase font size
Forside Undervisning Udskoling Industriarbejdet
Industriarbejdet Udskriv Email
Beskrivelse

I slutningen af 1800-tallet er Danmark, som resten af Europa, i fuld gang med den industrielle revolution. Store fabrikker skyder op, og maskinernes holder deres indtog i produktionen. Der er udstrakt fattigdom i landområderne, og mange rejser mod byen i håbet om en bedre tilværelse som lønarbejder i den nye industri. 
industriarbejdet fortuna_1914 maskinvaerksted_paa_bogw_1895

Forløbet sætter fokus på industrialiseringens konsekvenser så som stigende organisering af arbejderne, håndværksmæssige produktioner der afløses af masseproduktion og en øget specialisering af arbejdsprocesserne.

Forløbet formidler de forandringsprocessor, som industriarbejdet og industriarbejderne har gennemgået de sidste 150 år med overgangen fra håndværk til IT-styrede produktionsformer samt globaliseringen og dens konsekvenser for de tidligere traditionelle danske industriarbejdspladser. 


Fælles Mål II, trinmål forløbet understøtter

  • Give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og samfundsforandringer
  • Kunne sammenligne egne livsbetingelser med foregående slægtleds og diskutere, hvilke forhold der er ens, hvilke der er forskellige og baggrunden herfor
  • Forklare, hvorfor den historiske udvikling i nogle perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud

Varighed: Cirka 60 minutter.
Pris: 300 Kr.
Klassetrin: 7.-10. klasse.
Periode: Fast undervisningstilbud.

 
Booking

For at kunne booke dette undervisningsforløb skal du være registreret bruger og logge på hjemmesiden



         

Industriarbejdet
Mandag - Fredag
Booking Klik her kl. 9:15 - 16:00

 
Lærervejledning

Arbejdsspørgsmål til antologien ”Industrikulturens år”
I forbindelse med industrikulturens år i 2007 udgav Skoletjenesten en antologi om selvsamme emne. Antologien indeholder 12 artikler, der på forskellig vis giver et indblik i industrialiseringen i Danmark i slutningen af 1800-tallet. Artiklerne kommer omkring emner som: Arbejderklassen, Septemberforliget, bryggeren I.C Jacobsen, den tekniske udvikling etc.

Til tre artikler har vi udarbejdet en række arbejdsspørgsmål, som eleverne kan arbejde med selvstændigt eller i mindre grupper. Arbejdsspørgsmålene veksler mellem at være lukkede og åbne spørgsmål.

Antologien kan rekvireres som klassesæt. 30 bøger koster 300 kr., hvilket dækker porto og ekspeditionsgebyr, selve bøgerne er altså gratis. Det er muligt at downloade en af antologiens artikler ”Septemberforliget” til gennemsyn.

Dagligliv under industrisamfundet
Dagligliv under industrisamfundet er et oplæg til tre undervisningsforløb, der alle tager udgangspunkt i hverdagslivet i perioden 1870-1970. Oplæggene er udarbejdet og stillet til rådighed af Jens Aage Poulsen i forbindelse med Industrikulturens år i 2007. Oplæggene indeholder lærervejledning, mål, konkrete opgaveformulering, litteraturliste etc.

Diskussionsoplæg
Diskussionsoplæg er et konkret oplæg til en diskussion, der kan foretages i f.eks. et gruppearbejde eller i klassen. Formålet med oplægget er at få eleverne til at reflektere over de forudsætninger, der gjorde, at industrialiseringen fik det gennembrud i Danmark, som den gjorde i slutningen af 1800 – tallet. Input hertil har eleverne fået i forbindelse med undervisningen på museet eller ved at bruge www.industriarbejdet.dk

Afslutningsvis skal eleverne forsøge at forholde sig til de udfordringer, industrien i Danmark står over for. Også her vil input fra undervisningen på museet og www.industriarbejdet.dk kunne bruges.

Film og lyd
Både her på hjemmesiden under ”filmklip” og på www.industriarbejdet.dk har eleverne mulighed for at se de tre små film ”Arbejsløshed”, ”Organisering og sammenhold” og ”Industriarbejdet”. De tre film varer ca. tre minutter og giver i billeder og lyd små input der kan bruges i forbindelse med et emnearbejde om industrialisering.

Til hver af de tre film er der udarbejdet et arbejdsark med fem til seks spørgsmål, der alle vil kunne besvares ud fra filmen. Formålet med opgaverne er at få eleverne til at tilegne sig konkrete nøgleord og begreber reletaret til perioden og emnet, men også at give dem input til underemner, de kan arbejde videre med på egen hånd.

Under lydfiler findes 5 erindringer, som alle er indtalt. Erindringerne findes også i udstillingen ”Industriarbejdet” på Arbejdermuseet samt på sitet ”Industriarbejdet.dk”. Erindringerne kan f.eks. anvendes som en fælles introduktion til emnet, som forberedelse til undervisningen på museet, eller til læsesvage elever, som på den måde kan arbejde med kildematerialet på samme vilkår som de øvrige elever.

De to fotografier ”Carlsberg i fugleperspektiv 1890” og ”I.C. Jacobsen med medarbejderne fra 1885” stammer fra Carlsbergs eget arkiv. Det samme gør sig gældende med erindringen ”Lønudbetaling på Carlsberg i 1960'erne”. Er man interesseret i at finde flere kilder fra Carlsberg, henvises der til sitet ”Humlenvedcarlsberg”, som er udarbejdet af Arbejdermuseet i 2009.

Industriarbejdet.dk
Industriarbejdet.dk er et E-Museum, hvor eleverne kan surfe blandt de af museets digitale ressourcer der knytter sig til industrialisering og industriarbejdet. På sitets elev-vejledning er der konkrete forslag til elevopgaver, der kan understøtte elevernes arbejde med sitet og emnet.

Kildeguide
Kildeguiden er en kort introduktion til de mest centrale begreber knyttet til kildekritik. Ud over at introducere eleverne for centrale begreber giver kildeguiden også letforståelige forklaringer på disse begreber.
Til sidst opstiller kildeguiden en række kontrolspørgsmål, som eleverne bør forholde sig til, når de læser/arbejder med kilder i historieundervisningen.

Quiz
Quizzen består af tyve spørgsmål, der alle relaterer sig til udstillingen ”Industriarbejdet” på Arbejdermuseet. Til hvert spørgsmål er der tre svarmuligheder. Quizzen kan bruges på forskellig vis: Som en konkret test afslutningsvis i forløbet eller efter udstillingen, eller den kan bruges som en personlig evaluering for den enkelte elev. Vælges sidstnævnte kan man lade eleverne tage quizzen, inden man går i gang med emnet og besøget museet, og så lade dem tage den igen som afslutning på forløbet. Dermed får den enkelte elev indsigt i, hvor meget vedkommende har tilegnet sig undervejs i forløbet.

Der er udarbejdet en facitliste til Quizzen.

 
Kilder

Skoltjenesten har digitaliseret en række kilder, der kan understøtte emner som industrialisering og organisering af arbejderne. Kilderne er til fri afbenytelse for skolerne, og kan eksempelvis bruges i forlængelse af undervisningen på Arbejdermuseet, i den daglige undervisning på skolen eller i forbindelse med prøveoplæg.

 
Film & Lyd

Skoletjenesten har udarbejdet E-Museet "Industriarbejdet.dk" hvorfra nedenstående film og lydmontager stammer.
Til disse film er der udarbejdet opgaveforslag.
På "Industriarbejdet.dk" findes flere film, lydmontager og øvrigt kildemateriale.

 
Litteraturliste

Baggrundslitteratur:
Ole Hyldtoft
Københavns Industrialisering 1840 – 1914
Systime 1984

Gyldendal og Politikkens Danmarkshistorie Bind 11
Danmarkshistorie 1850 – 1900 – det folkelige gennembrud
Gyldendal og Politikken 2002 – 2005

Niels Jul Nielsen
Arbejdsliv og virksomhed
Museum Tusculanum 2002

Lars K. Christensen, Søren Koldstrup, Anette Ekelund Hansen
Arbejdernes historie i Danmark 1850 – 2000
SFAH 2007

Undervisningsmateriale:
Birgit Knudsen
De rygende skorstene
Alinea 2007

Andrew Langley
Den industrielle revolution
Flachs 1997


Sten Larsen
Maskinernes indtogsmarch
Alinea 1998

Jens Aage Poulsen
Hit med historien 7
Gyldendal 2005

Skoletjenesten red. Jan Rindom
Industrikultur i Danmark 1850 – 1914 (Antologi)
Skoletjenesten 2007

Webressourcer

www.industriarbejdet.dk

www.pladstilosalle.dk

www.dr.dk/dr2/deskabtedanmark


 
 

 

Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. Cookies, der anvendes til basal drift af sitet er allerede blevet sat. Du kan læse mere om hjemmesidens brug af cookies.

Jeg akcepterer cookies fra dette site.

EUs direktiv om cookies