Her kan man bl.a. lege i en lejlighed indrettet som en typisk arbejderbolig i 1930’erne og opleve lokummerne i baggården. Man kan også arbejde som flaskesorterer eller bybud eller klæde sig ud og tage en svingom i danseskolen.
I købmandsbutikken er der masser af varer på hylderne, parat til at blive købt og solgt, og i fagforeningskontoret står skrivemaskinen og stempler klar til at blive brugt.
Udstillingen handler generelt om arbejderbørns liv og vilkår fra slutningen af 1800-tallet til omkring 1980, med særlig fokus på forholdene i 1930'erne. Målgruppen er børn fra ca. 3 til 12 år, der kommer på Arbejdermuseet sammen med deres familier eller i mindre grupper på maks. 12 børn, f.eks. med børnehaven eller børnehaveklassen. Grupper skal booke et besøg på forhånd (se fanebladet Booking)
”Børnenes Arbejdermuseum” er åbent alle ugens dage kl. 10-16.
Booking
Vælg tidspunkt og klik på linket for at starte bookingen
Mandag - Fredag: Klik her kl. 10:00 -16:00 Pris: 100,00 kr. i bookinggebyr
Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. Cookies, der anvendes til basal drift af sitet er allerede blevet sat. Du kan læse mere om hjemmesidens brug af cookies.