Arbejdermuseet danner en unik ramme for undervisning og Skoletjenestens primære formål er at sikre en optimal udnyttelse og oplevelse af dette autentiske læringsrum for alle vores brugere – fra daginstitutioner til skoler til ungdomsuddannelser.
Det historiske omdrejningspunkt for vores undervisning er at skabe fortællinger om hverdagsmennesker og deres indvirkning på samfundsforhold- og forandringer, og i undervisningen kobles den lille historie sammen med den store som den optræder i perioden fra 1870 og frem til i dag.
Søndag den 5. maj er det 141 år siden at politi og arbejdede stødte sammen i det eftertiden har kaldt "Slaget på Fælleden".
Et slag der fortæller om det tidlige danske demokrati, en spirrende arbejderbevægelse og om solidaritet og fællesskab.
Forløbet "Slaget på Fælleden" giver eleverne et anderledes møde med det faglige stof, og de oplever undervejs centrale historiske steder for begivenheden.
Til forløbet er der en lang række materialer, kilder, opgaver og lærervejledninger som kan supplere den daglige undervisning.
Sitet fungerer som et supplement til museets udstilling "Industriarbejdet", men kan med fordel også benyttes uden et besøg på selve museet.
På sitet kan eleverne gå på opdagelse i artikler, film, lydklip, fotos og statistikker og på den måde få et indblik i det danske arbejdsmarked og industriarbejdets udvikling. På sitet findes desuden konkrete opgaveforslag.
Skoletjenesten på Sjælland
Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. Cookies, der anvendes til basal drift af sitet er allerede blevet sat. Du kan læse mere om hjemmesidens brug af cookies.