13. november 1918 – Revolution i luften Hjem // 13. november 1918 – Revolution i luften Menu I den revolutionære bevægelse var man overbevist om, at revolutionen også ville komme til Danmark. Solidaritet 9. november 1918. I november stod det klart, at Tyskland led nederlag i 1. verdenskrig, og straks efter nederlaget startede den tyske Novemberrevolution. I midten af november havde revolutionen bogstaveligt talt nået Danmarks grænse, og den syndikalistiske bevægelse forsøgte at føre den indover grænsen. De proklamerede generalstrejke til den 13. november, hvor tusindvis af arbejdere mødte op til demonstration på Grønttorvet i København. Den direkte anledning til mødet på Grønttorvet var fængslingen af flere centrale personer i den revolutionære bevægelse. Demonstrationen udviklede sig til optøjer mellem politi og demonstranter, og blev siden kendt som Slaget på Grønttorvet. I de følgende dage og uger blev alle talere fra Grønttorvet og andre lignende møder anholdt og fængslet. Syndikalist løbeblad nov 1918 Der var revolution i luften, men der blev hverken generalstrejke eller revolution i Danmark. Bølgerne gik imidlertid højt, og i både regeringen og i Socialdemokratiet måtte man tage stilling til, hvordan man skulle håndtere uroen i arbejderbevægelsen. Socialdemokratiet vedtog på et forretningsudvalgsmøde den 13. november et ’manifest’ med en række paroler. I manifestet lød det blandt andet: ”Det er Arbejderbefolkningen, som har baaret Krigstidens tungeste Byrder. Den har derfor nu, da Krigens Ophør bringer en Forandring i den politiske og sociale Situation, Krav paa, at der hurtigst muligt gennemføres Reformer til den Bedste og indledes en vidtgaaende baade politisk og økonomisk Demokratisering af vort Samfund.” Blandt manifestets paroler var kravet om 8-timers arbejdsdag – i første omgang i virksomheder med døgndrift. Desuden indeholdt manifestet et angreb på syndikalisterne: ”Vi opfordrer Befolkningen til at holde sig fjernt fra de syndikalistiske Urostiftere og Voldsprædikanter… Ned med baade Reaktion og Anarki!” Regeringen udpegede Thorvald Stauning som en slags arbejdsminister, og han fik til opgave at fremme reformer, som skulle dæmpe den sociale uro. I Tyskland gennemførtes 8-timersdagen ved lov den 22. november, og samme dag stillede Stauning forslaget om 8-timersdag i fabrikker med døgndrift. Omfanget var ret begrænset, men signalværdien var høj. Forslaget blev vedtaget den 12. februar 1919.