17. maj 1919 – overenskomsten underskrives

Med lockouten gik byggefagenes kamp ind i en ny fase. Nu var udmattelseskrigen i gang, og det handlede for de lockoutede arbejdere i hovedstaden om at sikre et levegrundlag, mens lockouten stod på. Det gjorde de dels ved at finde arbejde i provinsen og i udlandet og dels ved at samle penge ind. Den økonomiske støtte kom ind fra hele landet, der var opbakning til byggearbejdernes kamp.

Nye overenskomster

I løbet af foråret blev der indgået overenskomster i en række fag, hvor man blev enige om at sænke arbejdstiden til 8½ timer. Denne udvikling lagde pres på byggefagene, og forligsmanden forsøgte ihærdigt at overtale dem til at acceptere de 8½ timer. Det afviste fagforeningsledelserne i flere omgange, og ved en urafstemning den 22. april blev det ligeledes afvist af et overvældende flertal af medlemmerne.

Det var i denne situation, at Thorvald Stauning opfordrede hovedorganisationerne til at forhandle om arbejdstiden. Forhandlingerne blev kortvarige. Fra den 29. april til den 6. maj forhandlede De samvirkende Fagforbund og Dansk Arbejdsgiverforening en ny overenskomst på plads. Parterne blev hurtigt enige om at indføre 8-timers arbejdsdag, som skulle træde i kraft senest 1. januar 2020, men efter aftale kunne man i de enkelte fag indføre den tidligere.

Derudover blev de to hovedorganisationer enige om, at murersvendene og de øvrige byggefag ikke skulle have del i æren af 8-timersdagen. Den 16. maj blev overenskomsten godkendt i de kompetente forsamlinger, og den 17. maj blev den underskrevet. Lockouten af byggearbejderne blev dog fastholdt. Christian Rassow gjorde status, da kampen var slut:

”Æren af at have gennemført 8 timers dagen måtte de tre byggefag ikke få, og vi bejler heller ikke efter at få denne. Lad kun andre pynte sig med lånte fjer, os er det nok, at 8 timers dagen nu er en kendsgerning – Kampen har været de tre byggefags, æren De samvirkende Fagforbunds. På den måde har man delt sol og vind lige.”

Først den 27. maj blev der indgået forlig i byggefagene, som blandt andet omfattede 8-timers arbejdsdag og en ophævelse af boden på 60.000 kroner. Først da kunne byggearbejderne vende tilbage til arbejdet.