4. februar 1919 – Murersvendene danner ny fagforening Hjem // 4. februar 1919 – Murersvendene danner ny fagforening Menu Bestyrelsen for murersvendenes fagforening ved gendannelsen i 1919. Murersvendenes prøvelser var ikke ovre, da man gik ind i 1919. Overenskomsten udløb den 31. januar, og murersvendene og fem andre byggefag underskrev en håndfæstning på, at de ikke ville acceptere en overenskomst, som ikke indeholdt en 8-timers arbejdsdag. Murerlauget og Tømrerlauget ville gerne forhandle med byggefagene, men Dansk Arbejdsgiverforening satte en stopper for det. Endnu engang skred murersvendene og de øvrige byggefag til den direkte aktions metode. De meddelte, at de fra den 1. februar ville praktisere 8-timers arbejdsdag. Arbejdsgivernes reaktion var at erklærer lockout i byggefagene fra den 17. februar. Uden en fagforening var murersvendenes situation under en lockout uholdbar. Derfor stiftede de den 4. februar Murersvendenes Fagforening for København og Omegn af 1919 med Christian Rassow som formand. Kort før lockoutens begyndelse tilbød forligsmanden murersvendene en aftale med 8½ timers arbejdsdag. Tilbuddet blev imidlertid afvist. Murersvendene var fast besluttede på at få indført 8-timersdagen. Samme holdning blev ført frem i syndikalisternes avis Klassekampen den 13. januar med henvisning til de mange års 1. majdemonstrationer: ”Her er kun tale om at gennemføre det Krav, for hvis Gennemførelse vi nu har sjokket til Fælleden og Søndermarken osv. i ca. 40 Aar. Nu er Tiden inde, husk det!” Dermed blev murersvendene og de øvrige byggefag udelukket fra arbejdspladserne. 1. maj 1908 oppositionens optog. I slutningen af februar nedsatte Stauning en arbejdstidskommission bestående af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter. Kommissionen skulle udarbejde forslag til en lovfæstet 8-timersdag i alle fag. Tiden løb imidlertid hurtigt fra kommissionen.