A for arbejderparti (1871-1934) Hjem // A for arbejderparti (1871-1934) Menu Tiden før plakaten Socialdemokratiet opstår før den politiske plakat. Men allerede de første arbejderledere er meget bevidste om at kommunikere klart og effektfuldt til arbejderne. Louis Pio er overbevist om, at magten skal og kan nås ad demokratisk vej. Derfor er det så vigtigt at kæmpe for arbejdernes demokratiske rettigheder. Arbejderne skal have valgret, og de skal bruge retten, når de opnår den. De skal også overbevises om den socialdemokratiske sag, og pressen er én måde at gøre det på. Flere af overskrifterne i pressen minder om de paroler og værdier, som kendetegner de senere plakater. I forbindelse med vedtagelsen af Socialdemokratiets partiprogram i 1888 udtaler den senere redaktør for Social-Demokraten, Emil Wiinblad, at arbejderne skal ”sættes i bevægelse og de socialdemokratiske principper trænge ind i befolkningens lag”. Det skal bl.a. ske gennem agitation, gennem pressen – og gennem de første, simple valgplakater, som netop på denne tid ser dagens lys. Om billedet til højre: Socialisten, 2. maj 1872: Louis Pios berømte indkaldelse til mødet, som endte med at blive kendt som ’Slaget på Fælleden’. Overskriften ”Målet er fuldt” minder om de senere plakaters paroler og udsagn. De tidlige plakater De første valgplakater er meget simple. Der er ikke råd til at få trykt dyre og avancerede plakater. Det er rene tekstplakater med den ene funktion at få vælgerne til at stemme på en bestemt kandidat. Budskabet er simpelt: Valgretten skal bruges, folk skal stemme – og de skal sætte krydset rigtigt. Faktisk kan man sige, at de – bortset fra det manglende billede – minder om nutidens plakater i ’Stem på mig’ genren. Hurtigt bliver budskaberne på plakaterne lidt mere udfoldet. Der blæses til klassekamp, og man er ikke i tvivl om, hvem fjenden er. Samtidig viser plakaterne også, hvordan demokrati er noget, der skal læres: de oplyser arbejdervælgerne om valgprocedurer og om rette udfyldelse af stemmesedlen. 1906 1910’erne 1913 A sætter billeder på plakaten I forbindelse med folketingsvalget i 1918 lancerer Socialdemokratiet for første gang en plakat med billede på. Det bliver startskuddet til den politiske plakatkunst, der udfolder sig de næste årtier. Plakaterne optræder herfra med billeder tegnet af tidens kunstnere. Tekst og billede i forening danner det budskab, der møder vælgerne fra toppen af lygtepælen eller på husgavlen. På plakaten fra 1918 ses en mor med sit barn. Den taler til alle de kvinder, der efter 1915 grundloven må stemme til et folketingsvalg for første gang. Der skal skabes identifikation, så vælgerne kan spejle sig i billedet. Derfor ser man arbejdere på de næste årtiers socialdemokratiske plakater; billederne skal give arbejdervælgerne følelsen af, at det er hér, de hører til. 1918 A i regering I 1924 erobrer Socialdemokratiet for første gang regeringsmagten. Efter mere end 50 år som opposition skal partiet nu tage politisk ansvar og udforme konkrete løsninger på tidens problemer. Det er en ny rolle selv at være magthaveren, når man har været vant til at tale magten imod. Plakaten er fra folketingsvalget i 1924 Selvom Socialdemokratiet har regeringsmagten, har mange af plakaterne stadig elementer af opposition og modstand. Politiske modstandere og kapitalen står for skud, og plakaterne emmer stadig af klassekamp, ligesom partiet fremstiller sig selv som et arbejderparti med fremtiden på sin side. 1926 1928 1933 Klik dig videre gennem historien nedenfor 👇🏻 Se flere plakater og dyk ned i de næste kapitler nedenfor – eller gå tilbage til forsiden af temaet.