A på plakaten Pressemeddelelse Fra små kunstværker til det velkendte politikerportræt. Ikoniske plakater udstilles på Arbejdermuseet i anledning af Socialdemokratiets 150-års jubilæum. A på plakaten åbner 10. juni Socialdemokratiet og den politiske plakat har en lang historie sammen. Socialdemokratiet er Danmarks første moderne masseparti. Lige fra dets fødsel for 150 år siden har kommunikationen med vælgerne været en hjørnesten for partiet. Med egen presse, politisk agitation og bred oplysning skulle arbejderne, og senere den brede befolkning, vindes for sagen. Da den politiske plakat brød frem omkring år 1900, var det naturligt, at Socialdemokratiet som det første af partierne indså dens potentiale for at påvirke vælgerne. Som nyt, moderne massemedie kunne plakaten levere et hurtigt budskab til byens vælgere på vej til og fra arbejde. Den blev et vigtigt våben i kampen for politisk indflydelse. Socialdemokratiet stod fast på at ændre samfundet ad demokratisk vej. Det krævede stemmer, og plakaten gjorde det muligt at nå så mange som muligt med de politiske budskaber. Flere hundrede plakater Den 10. juni åbner Arbejdermuseet udstillingen A på plakaten, som viser 34 ikoniske plakater, der udstilles i original. Hertil kommer muligheden for at se 70 kopier og opleve yderligere hundredvis digitalt. Plakaterne er fra Arbejdermuseets enorme arkiv med over tusind forskellige alene fra Socialdemokratiet. I udstillingen vises både tidlige plakater fra plakatkunstens gyldne periode, hvor tidens største tegnere udformede plakaterne, frem mod de seneste årtiers masseproducerede politikerportrætter. Plakaterne er et vidnesbyrd om forskellige tiders ideer, værdier og paroler og afspejler partiets og samfundets udvikling. Og så fortæller de med deres motiver, sprog og æstetik historien om, hvordan partiet har ønsket at fremstille sig selv over for vælgerne. Direktør for Arbejdermuseet, Søren Bak-Jensen siger: “Socialdemokratiets historie er på mange måder også hele det moderne Danmarks historie. Og plakaterne er et møde med personer, emner og spørgsmål, der har været centrale for den brede befolkning i forskellige perioder i samfundsudviklingen. Plakaterne har været et vigtigt redskab til at forme billedet af Socialdemokratiet, og derfor er de oplagte til at fortælle om partiets 150-årige historie.” I perioder var det landets dygtigste tegnere, der udformede valgplakaterne. Her er det Anton Hansens valgplakat fra folketingsvalget i 1926. Socialdemokratiet er et rødt, moderne damplokomotiv – modstanderen fra Venstre et dorsk æsel, som blokerer fremskridt.Valgplakat fra 1999. Fra valget til Europaparlamentet, hvor Helle Thorning-Schmidt blev valgt ind. Læs mere om udstillingen Fotos:Se og download et udvalg af de udstillede plakater. Må frit bruges med kreditering: Arbejdermuseet Vil du se udstillingen som presse?Vi arrangerer gerne en omvisning i udstillingen, og ellers er du meget velkommen til at se den på egen hånd. Ønsker du interview eller mere information eller fotos, kontakt venligst kommunikationsansvarlig Stine Groth Rasmussen på sgr@arbejdermuseet.dk eller tlf 33 48 03 19 150 år med arbejderbevægelse i Danmark A på Plakaten er en del af Arbejdermuseets markering af arbejderbevægelsens 150-års jubilæum i 2021. D. 15. oktober 2021 er selve jubilæumsdagen, hvor Louis Pio for 150 år siden stiftede Den Internationale Arbejderforening for Danmark. Arbejdermuseet inviterer til den store jubilæumsfest på denne aften, hvor der også er Kulturnat. Her åbner den ny-restaurerede festsal igen med nye udstillinger, lydværk og historiefortælling om arbejdernes Forsamlingsbygning. Følg med på vores sociale kanaler, hvor vi hele jubilæumsåret fortæller historier om arbejderne, deres kampe, om organiseringen og fællesskabet, der har sat rammerne for vores velfærdssamfund. Facebook Instagram LinkedIn arbejdermuseet_workersmuseum View Dec 2 Open KAN DU HOLDE VARMEN? ❄️Står du disse dage og skutter dig i vinterkulden? Så kan det måske varme lidt at se tilbage på 1947, hvor en lang og brutal isvinter ramte Danmark, og hvor der samtidig var rationering på brændsel. Fra 21. januar og frem til 14. marts nåede temperaturen aldrig over frysepunktet. Februar var den koldeste måned med en gennemsnitstemperatur på -7,1 grader, og den koldeste nat dykkede temperaturen helt ned på -21,5 grader. 🥶Isvinteren var en hård prøvelse for danskerne, der efter befrielsen i 1945 havde set frem til lysere og bedre tider. Men virkeligheden viste sig at være en anden. Økonomien var trængt i bund, landet slidt op, og arbejdsløsheden voksede. Vinteren hjalp ikke på optimismen. Mange tilbragte timer i lange køer for at få udleveret brændsel til at fyre op med. Men lysere tider var i vente! Efter den iskolde vinter kom sommeren 1947, der blev en af de mest solrige og varme, Danmark nogensinde har haft. Kulden slap og lyset vendte tilbage. ☀️❄️ … 107 0 arbejdermuseet_workersmuseum View Nov 29 Open FRA TJENESTEPIGE TIL RETTIGHEDSKÆMPER 💪16-årige Marie Christensen møder voksenlivet i Frederiksværk med en kuffert i hånden og håb i hjertet. Men drømmen brister hurtigt. Som tjenestepige venter hende et koldt kammer, alt for lidt mad, lange dage – og et samfund, der mener, hun skal finde sig i alt.Men Marie nægter at lade sig knække.Hendes barske erfaringer bliver gnisten til et livslangt engagement i kampen mod tyendeloven og for bedre vilkår for piger og kvinder.🎙️ Hør Arbejdermuseets vicedirektør, Linda Nørgaard Andersen, fortælle om Marie Christensens vej fra udnyttet tjenestepige til stærk stemme i dansk arbejderhistorie i podcasten ”Varbergs danmarkshistorier”. 👉 Lyt med der, hvor du normalt hører podcasts.🔗 Find direkte link i vores bio. … 32 0 arbejdermuseet_workersmuseum View Nov 27 Open ✨ JULEOMVISNING I 1950’ERNE✨Træd ind i en tid, hvor julen var hjemmelavet, og rationeringsmærker stadig prægede hverdagen. På vores juleomvisning besøger du familien Hansens 1950’er-lejlighed, der er pyntet op med klassisk julepynt og nisser.🎄 Vi dykker ned i de populære juletræsfester og ser nærmere på, hvordan man skabte jul i efterkrigstidens knaphed.🎁 Glæd dig til en nostalgisk, nærværende og hjertevarm rejse tilbage til et tidspunkt, hvor julen måske var enklere, men også fyldt med traditioner, kreativitet og samvær. … 66 0 arbejdermuseet_workersmuseum View Nov 26 Open ✨ BANKO FOR EN GOD SAG ✨Rekordmange familier har søgt om julehjælp i år. 27. november og 9. december spiller vi banko til fordel for Børnenes Kontor, der hvert år uddeler julekurve til flere tusinde udsatte børn og deres familier. ❤️Børnenes Kontor har uddelt julehjælp til trængte familier siden 1898, hvor agitator og socialdemokrat A.C. Meyer stiftede organisationen. Allerede i 1903 kunne 8.000 familier modtage julehjælp, der bestod af fem til otte pund flæsk, to pund ris, et halvt pund kaffe med tilsætning, to pund hvid sukker, et stort landbrød og to kroner. Støt den gode sag. Tag en ven eller en kollega under armen, og kom til julebanko med risengrød og gode historier. 🎅 … 77 0 arbejdermuseet_workersmuseum View Nov 26 Open NÅR 7 PALLER MUSEUMSGULD KOMMER IND AD DØREN… 💙🩺I år fejrer vi Fagets Dag for social- og sundhedssektoren på en helt særlig måde! 🙌Museet er nemlig blevet fyldt op med 400 hyldemeter arkivalier, 7 paller genstande og en mindre hær af museumsdukker ✨Det fylder godt op på både gulv og reoler… se bare billederne! 👀Årsagen er, at Dansk Sygeplejehistorisk Museum lukker, og vi har fået lov til at overtage en stor del af deres samling. Det betyder, at den vigtige historie om sygeplejens udvikling og de faglige kampe nu får et nyt hjem og lever videre hos os ❤️🩹Sygeplejerskernes arkiv er blot ét af flere store FTF-arkiver (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd), som i disse år afleveres til Arbejdermuseet. Samlingerne giver os endnu bedre muligheder for at fortælle historien om arbejdsmarkedets udvikling, faggrupperne og det moderne Danmark 💼Alle arkiver registreres løbende og kan lånes af alle på museets læsesal 📖✨Vel mødt på Arbejdermuseet! 🏛️😊 … 52 0 arbejdermuseet_workersmuseum View Nov 24 Open MIN INSPIRATION HAR JEG FRA LIVET 🕊️Spørgsmål og svar med udstillingsaktuelle Leif Sylvester. ✨Her får I del to af svarene på de spørgsmål, I stillede tilbage i sommer.Lyt med, når han fortæller om sin kreative proces og arbejdet med nye malerier – og afslører, hvor han finder sin inspiration. 💭Oplev særudstillingen ”Leif Sylvester – Friheden Flyver” på Arbejdermuseet. 🚩 … 42 2 arbejdermuseet_workersmuseum View Nov 21 Open 🎄✨ JULEN ER FLYTTET IND ✨🎄Nisserne har været på spil og spredt masser af julestemning her på Arbejdermuseet! ❤️🎅Gården, festsalen, kaffebaren og vores hyggelige1950’er-udstilling er nu pyntet op og klar til jul 🎁✨Fra i dag og resten af året kan du gå på opdagelse i den nostalgiske julemagi på Arbejdermuseet ✨Skal du forbi og mærke julen? 🎄🎶 … 85 4 arbejdermuseet_workersmuseum View Nov 19 Open EN STINKENDE SEJR 🚽🪠I dag markerer vi FN’s Internationale Toiletdag, og i den anledning har vi været en tur i arkiverne for at finde en sanitetshistorie med et tydeligt arbejderhistorisk aftryk.Tilbage i 1890’erne voksede både København og arbejderklassens organisering hurtigt. Det var et årti med mange konflikter, og en af de mest bemærkelsesværdige var natmændenes strejke i 1892.Natmændene var de ufaglærte arbejdere, der tømte byens mere end 24.000 latrintønder. Hver uge blev tønderne båret gennem baggårdene, læsset på hestevogne og kørt ud til latrinpladser i udkanten af byen. Det var hårdt, stinkende og risikofyldt arbejde – og ville man undgå uheld i baggårdene, satte man gerne en lille snaps ud til dem.I de samme år voksede Arbejdsmændenes Forbund frem under ledelse af M.C. Lyngsie. Da en gruppe natmænd melder sig ind i forbundet, reagerer arbejdsgiveren, Københavns Renovationsforbund, ved at fyre dem og sætte skruebrækkere ind.Det bliver gnisten til en strejke blandt alle natmænd.Lyngsie tager et dramatisk skridt og beordrer natmændene til at aflevere alle nøglerne til byens baggårde i én stor bunke.🗝️Uden natmænd og uden adgang til baggårdene, breder stanken sig hurtigt over hele byen, og klagerne vælter ind fra hele hovedstaden. 🤯Efter otte dage må renovationsselskabet give sig. Natmændene vinder retten til at organisere sig. 💪En stinkende, men sejrrig succes for arbejdernes sammenhold 🚩✨ … 72 0 Indlæs flere … Følg os på Instagram