Arbejdermuseet åbner ny, aktuel udstilling, der skal vise mere end 60 år med aktivisme i Danmark. 

Aktivisme er alle steder i 2021. I aviserne, på facebook, twitter, på tv og i byrummet. Engagerede aktivister går ind i sager som klima, corona-krise, #metoo, rejser spørgsmål om kønsidentitet, racediskrimination, naturbevarelse, minoritetskrænkelse og mange flere. Et veritabelt boom af handlinger, nye stemmer og aktivister, der protesterer og stiller krav om forandring. 

Med ny forskning og en ny særudstilling, udforsker Arbejdermuseet i samarbejde med Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet mangfoldigheden og udviklingen af aktivismen på den danske venstrefløj gennem de seneste 60 år. Et højaktuelt emne, som i de seneste år kun har fået endnu mere fokus. Søren Bak-Jensen, direktør på Arbejdermuseet, siger om baggrunden for projektet:

”Vores forskning viser, at der i dag er flere danskere, der ser sig selv som aktivister, end der er medlemmer af politiske partier. Siden 1960 har medlemstallet hos de politiske partier været stødt faldende. Men det betyder ikke, at danskerne engagerer sig mindre i politiske spørgsmål. Engagementet viser sig blot på nye måder.
Med klimavalget i 2019 så vi, at aktivister kan påvirke demokratiet på højeste niveau og sætte en dagsorden, som politikerne er nødt til at forholde sig til. Men hvad får mennesker til at gribe til aktivisme? Det, synes vi på Arbejdermuseet, er yderst relevant at sætte fokus på”

• 

• 

• 

AKTIVIST dykker ned i brud og kontinuitet i den politiske aktivisme på den danske venstrefløj fra 1960 til i dag. Mere end 60 år med protestbevægelser, folkedemonstrationer, græsrodsorganisationer, ildsjæle, fællesskaber, opposition og indignation. Sammen med Aarhus Universitet løfter Arbejdermuseet sløret for nye forskningsresultater i udstillingen. De viser, at der de seneste årtier er vokset nye protestformer frem, som over halvdelen af danskerne benytter sig af. Fx havde hele 57% af danskerne i 2019 foretaget en aktivistisk handling inden for 12 mdr. Dét til trods for, at meget få ser sig selv som egentlige aktivister. 

Det starter med uretfærdighed

I udstillingen møder man et utal af proteststemmer og aktivister. Fra Vietnambevægelsen til Venligboerne, fra Atomkraft nej tak til klimakrigere. Arbejdermuseet undersøger både i udstilling og i forskningen, hvad der motiverer mennesker til at blive aktivister, og hvilke sager, danskerne engagerer sig i. Flere end 30 fuldtidsaktivister fortæller om deres valg og fravalg, om omkostninger, fællesskaber og overtrådte grænser. Tilfælles har de en følelse af uretfærdighed, som på et tidspunkt har tændt en gnist, som de ikke har kunne – eller ville slukke for. 

”Jeg var ret vred, altså, det kan vi ikke, man kan ikke have apartheid og mig i samme verden.”

–  Gorm Gunnarsen aktivist i Landskomiteen Sydafrika Aktion, aktivist i udstillingen

• 

• 

• 

• 

Træn dine demokratiske evner

Udover forskning og udstilling, er AKTIVIST også en omfattende undervisningsplatform, hvor børn og unge kan modtage undervisning og træne deres demokratiske handlemåder. Det sker i det levende Aktivistværksted, der er støttet af en stor donation fra Roskilde festival og er bygget op i samarbejdet med Arbejdermuseets ungepanel, Museumsrebellerne. 

I udstillingsperioden frem til juni 2022 vil der blive tilknyttet et program af debatskabende aktiviteter.

Fakta:

AKTIVIST er blevet til i perioden 2017-2021. 

Forskningsdelen er gennemført sammen med Aarhus Universitet og består af en kvalitativ del, hvor 15 historiske og 15 nutidige aktivister er blevet interviewet samt en stor landsdækkende, kvantitativ undersøgelse, foretaget af Epinion i 2019.
OBS: Der arbejdes i øjeblikket på en ny undersøgelse, der skal vise, om tiden med corona har ændret danskernes forhold til aktivisme. Den nye forskningsdel forventes færdig i begyndelsen af maj. 

Projektet er støttet af Velux Fondens Museumssatsning, der har til formål at styrke forbindelsen mellem akademisk forskning og museumsformidling. Projektets omfattende forskningsgrundlag har derfor været tilrettelagt med henblik på at kunne understøtte formidling og undervisning. Erfaringerne fra dette vil blandt andet blive fremlagt på en international konference i februar 2022”

Udstillingen findes i Arbejdermuseets moderne tilbygninger og dækker ca. 450 m2. Her møder man nogle af aktivisterne fra forskningen og en række andre aktivister og bevægelser fra den danske venstrefløj 1960-2021. 

Q&A:

Hvad er aktivisme?

Politisk aktivisme er deltagelsesformer, der benytter sig af andre kanaler og metoder end mere formelle for politisk engagement, som fx stemmeafgivelse eller lobbyarbejde. Aktivisme er samtidig et yderst varieret fænomen, der kan strække sig fra at ”like” en politisk facebookside, over frivilligt græsrodsarbejde og fredelige demonstrationer, til udøvelsen af politisk vold.

Hvad er nøgletallene for den landsdækkende spørgskemaundersøgelse?

Under 3 % af befolkningen over 15 år kalder sig selv aktivister. Samtidig handler over halvdelen aktivistisk. De ændrer deres forbrug, demonstrerer eller deler politiske holdninger på sociale medier for at støtte en sag. Det har 57 % af danskerne gjort inden for det sidste år.

Hvilke aktivister har indgået i forskningen?

Til projektet er der interviewet over 30 aktivister, der har brugt eller bruger en stor del af deres liv på politisk aktivisme. Der er blevet spurgt ind til deres motivationer og erfaringer med at skabe politisk forandring og demokratisk deltagelse. Der er udvalgt aktivister fra toneangivende bevægelser som Vietnambevægelsen, Anti-apartheid-bevægelsen og miljøbevægelsen samt nutidige aktivister, der arbejder med aktuelle sager: klima, racisme, social uretfærdighed, ligestilling m.v.

Hvad er projektets forskningsindsats?

Der har været fokus på at integrere forskning og formidling i projektet. Forskningsresultater og forskerne er derfor inddraget direkte i udstillingen. Der er indtil videre udarbejde tre videnskabelige artikler. De beskæftiger sig med livshistoriske veje ind i aktivismen, forskelle og ligheder mellem historisk og nutidig aktivisme samt personlige motivationer for aktivistisk deltagelse i klimakampen. Politisk aktivisme vil også blive et emne på en videnskabelig konference på Arbejdermuseet i januar 2022. 

Hvorfor har projektet venstrefløjen i fokus?

Udstillingen beskæftiger sig med tidsperioden 1960-2021, hvor venstrefløjsaktivismen har været dominerende i toneangivende protestbevægelser. Udstillingen tager sin begyndelse i 1960, hvor der sker et nybrud i forhold til de politiske deltagelsesformer i Danmark med fremkomsten af ”det nye venstre”. Den politiske venstrefløj en del af Arbejdermuseets genstandsfelt, som det har ansvaret for at indsamle og bevare genstande fra samt formidle og forske i. 

Hvad er projektets ramme?

Udstillingen indgår i et forsknings-, formidlings- og undervisningsprojekt, som museet i samarbejde med Institut for Statsvidenskab på Aarhus Universitet fik støtte til fra Veluxfonden i 2018. Projektets hovedformål var at undersøge brud, kontinuitet og variation i den politiske aktivisme på den danske venstrefløj i perioden 1960-2020, både med henblik på måderne hvorpå politisk aktivisme er kommet til udtryk og på hvad der har motiveret mennesker til at engagere sig i politisk aktivisme.

Projektet er støttet af:

Velux-fonden, Roskilde Festival Foreningen, Grafisk Almenvelgørende Fond samt Knud Højgaards Fond. 

Kontakt: 

Ønsker du at besøge udstillingen, bruge fotos, mere information eller interview, kontakt: Kommunikationsansvarlig for Arbejdermuseet,  Stine Groth Rasmussen på sgr@arbejdermuseet.dk tlf. 33 48 03 19

Har du spørgsmål til forskningen, kontakt: Lasse Lindekilde, professor på Aarhus Universitet på lindekilde@ps.au.dk tlf. 8716 5631
Eller Jesper Jørgensen, arkivar på Arbejdermuseet på jjo@arbejdermueet.dk

---