Arbejdermuseet og Foreningen Brobyggerne varmer op til kvindekamp Pressemeddelelse Kvinder, medier, magt, #metoo, krop & kjole. I anledningen af ’Kvindernes Internationale Kampdag’ sættes kaffen over til dialog, dans og debat. Med deltagelse af blandt andre Marchen Neel Geertsen (JPs første kvindelige chefredaktør), Anja Jensen (HKs første kvindelige formand), Louise Degn (Dokumentaren ”Sexisme bag skærmen), Pernille Rosendahl (sanger) og Sophie Løhde (politisk ordfører for Venstre) åbner Arbejdermuseet 7. marts 2022 dørene for en kultur- og debataften med fokus på ligestilling og kvindekamp. Arrangementet hedder ”Se min kjole, den er klar til kamp” – og det bliver ikke en aften, hvor man går som katten om den varme grød. I stedet sættes dialogkaffen over til en snak om nogle af de sværeste emner inden for kvindesagen. Det lover Özlem Cekic, generalsekretær i Foreningen Brobyggerne, der står bag initiativet sammen med Arbejdermuseet: Jeg glæder mig til en aften, hvor vi blandt andet kan tale om, hvordan vi kommer #metoo-sager til livs. Vi kan ikke udlicitere de svære samtaler til juristerne, dem er vi nødt til at tage i fællesskab og i dialog med hinanden. Jeg er rigtig glad for, at vi sammen med Arbejdermuseet kan sætte fokus – også i et historisk lys. Desværre vurderes kvinder i dag meget ud fra køn og udseende på landets arbejdspladser. Det er uacceptabelt. På samme måde er Arbejdermuseets direktør Søren Bak-Jensen rigtig glad for at samarbejde om at lægge rammer til den vigtige dialog om kvindekampen, som desværre stadig er aktuel. Den har om noget fyldt i museets samling de seneste 140 år og vil også gøre det i fremtiden, spår Søren Bak-Jensen: Det er i spørgsmålet om kvinders rolle på arbejdsmarkedet og i demokratiet, at viljen til et lige og retfærdigt samfund er blevet sat på sin hårdeste prøve gennem de sidste 150 års historie. På Arbejdermuseet kan man følge fortidens kvinders kamp for lige rettigheder, men det er lige så vigtigt at tage diskussionen fremadrettet. Derfor ser jeg meget frem til sammen med Brobyggerne at invitere til bred dialog som optakt til kvindernes internationale kampdag. Arrangementet er udsolgt. KONTAKT: Özlem Cekic på tlf. 61 46 07 64 Søren Bak-Jensen på tlf. 40 24 59 23 eller på sbj@arbejdermuseet.dk PROGRAMArbejdermuseet og Foreningen Brobyggerne varmer op til Kvindernes Internationale Kampdag 7. marts kl. 19-22 til en aften med dialog og kunstneriske indspark fra den danske kultur- og debatscene. Arrangementet foregår i Arbejdermuseets festsal, og der bydes på både debatter og underholdning.Læs det fulde program her Deltagere:– Marchen Neel Geertsen, (første kvindelige chefredaktør på JP)– Jane Sandberg (direktør Enigma, bestyrelsesformand brobyggerne)– Louise Kjølsen (feminist, medforfatter på ludermanifestet, debattør)– Ida Rud (journalist og aktiv kropsaktivist, bl.a. kendt fra dokumentaren ”Tykke Ida”– Louise Degn (journalist, central i dokumentaren ”Sexisme bag skærmen)– Johanne Helger Lund (indehaver af Ecoture, har studeret kvindekroppen i flere årtier fra prøverummene)– Anja Jensen (Formand/Forperson, HK)– Sophie Løhde (Politiske ordfører Venstre)– Samira Nawa (Ligestillingsordfører Radikal Venstre)– Sanne Søndergaard (stand-up komiker) – Pernille Rosendahl (sanger)