Vis os dit arbejdsliv under coronakrisen Hjem // Vis os dit arbejdsliv under coronakrisen Menu Del din historie Arbejdermuseet indsamler og tilgængeliggør de fysiske spor fra arbejdernes og arbejderbevægelsens kamp for en samfundsudvikling kendetegnet ved frihed, lighed og solidaritet. Og vi har brug for din hjælp for at kunne fortælle om nutiden i fremtiden. Særligt i krisetider som denne. Gør som Margit, vores samlingschef. Vis os dit arbejdsliv, som det ser ud lige nu! Vi er meget interesserede i at høre om, hvordan netop du håndterer denne helt usædvanlige situation. Kan du udføre dit arbejde som du plejer, eller føler du dig langt fra din arbejdsplads og rutiner? Hvordan ser din hjemmearbejdsplads ud, og hvad savner du mest fra dit “normale” arbejdsliv? Sådan gør du: Send en mail til indsamling@arbejdermuseet.dk, hvor du med ord, billeder og evt gennem en lille video viser os dit arbejdsliv, som det ser ud i disse uger under corona-krisen. Vi gemmer din historie, så eftertiden en dag kan se et vidnesbyrd om hverdag og arbejdsliv i denne svære tid i Danmarkshistorien. Når du sender materiale til os, accepterer du, at de bliver opbevaret i Arbejdermuseets samlinger og kan vises i museets udstillinger og digitale formidling. Desuden accepterer du denne givererklæring: Som giver erklærer jeg, at jeg har den fulde råderet over de afleverede genstande, fotos, arkivalier m.m., og at jeg hermed overdrager den fulde råderet til Arbejdermuseet. Arbejdermuseet forbeholder sig ret til at kassere det indkomne materiale helt eller delvist, hvis det ikke kan indlemmes i samlingen. Jeg erklærer mig indforstået med, at oplysninger om og fotografier af det registrerede materiale kan publiceres i og stilles til offentlighedens fulde rådighed via Arbejdermuseets og Kulturstyrelsens databaser samt at Arbejdermuseet frit kan anvende det i virksomhedens forskning og formidling. Jeg accepterer Arbejdermuseets politik for beskyttelse af personoplysninger, herunder at oplysninger om givere af materiale til samlingerne ikke slettes.https://www.arbejdermuseet.dk/beskyttelse-af-persondata/ Mange tak for din hjælp!