Litteratur 08. maj. 2025 - 22. maj. 2025 Læsekreds: 3 x Tove Ditlevsen Hjem // Arrangementer // Læsekreds: 3 x Tove Ditlevsen For dig der ikke kan få nok af Tove Ditlevsen, eller er nysgerrig og gerne vil stifte bekendtskab med og fordybe dig i Ditlevsen liv og værk. Velkommen til en læsekreds om Tove Ditlevsens liv og værk på 3 torsdage i maj 2025, som foregår i Arbejdermuseets studieværelse. Din vært alle torsdage er Maja Lykketoft, litterat og kulturformidler, der i særlig grad beskæftiger sig med kvindeskikkelser fra kunstens og kulturens verden. Billet: 200 kr. for alle 3 torsdage inkl. kaffe/te og en bolle med ost. KØB BILLET » 8. maj kl. 17-9: Lyrik Tove Ditlevsen (1917-1976) drømte helt fra barnsben om at blive digter. Hun debuterede som 22- årig i 1939 med digtsamlingen Pigesind. Denne digtsamling er afsættet for den første kursusgang, hvor vi også vil berøre udvalgte digte fra digtsamlingerne Blinkende lygter (1947) Kvindesind (1955) og Det runde værelse (1973) 15. maj kl. 17-19: Romaner og prosa Vi vil på denne kursusgang beskæftige os med tematiseringer og skrivestil i et par af Tove Ditlevsens hovedværker: Barndommens gade (1943) og Ansigterne (1968). 22. maj kl. 17-19: Erindringer, breve og brevkassesvar På denne sidste kursusgang vil vi gå i dybden med erindringsværket GIFT (1971), men vil også berøre Tove Ditlevsens øvrige erindringsværker. Vi vil lave nedslag i breve bl.a. til veninden Ester Nagel – samlet under titlen Husmor og skribøse fra 1950erne. Vi vil desuden se på nogle af de brevkassesvar, der også findes i museets udstilling Kvindeliv. Vi genopliver Arbejdernes Læseselskab En af de første foreninger, der blev stiftet i Forsamlingsbygningen var Arbejdernes Læseselskab i 1879. Læseselskabet sikrede, at arbejdere fik adgang til at låne bøger og gå til foredrag med tidens tænkere og forfattere. Tænk lige over, at vi i dag har ubegrænset adgang til viden og bøger! Sådan var det ikke i 1879, da forsamlingsbygningen slog dørene op. Dengang var folkebiblioteket ikke opfundet, de færreste havde råd til at købe en bog, ikke alle kunne læse og de fleste arbejdede så meget, at kultur og fritid kun var en drøm. Nu puster Arbejdermuseet nyt liv i litteraturen og indbyder til arrangementer med fokus på litteratur, viden og oplysning.