Udløbet Arrangement Torsdag 05. maj. 2022 - 18:00-20:00 Fællessang og Folkets Køkken: Arbejdernes kampsange Hjem // Arrangementer // Fællessang og Folkets Køkken: Arbejdernes kampsange 150-året for Slaget på Fælleden – Arbejderbevægelsens kampsange Vågn op til kamp og vær med til at fejre 150-året for Slaget på Fælleden, når Arbejdermuseet sammen med AOF løfter de røde faner og inviterer til kampsangsaften. Vi skal synge sange, der er blevet brugt som kampvåben og sammen spise stegt økoflæsk med persillesovs. Aftenens vært er historiker og musikformidler Mikkel Skovgaard, der tidligere har foldet sangskatten ud gennem podcast og radio hos Højskolerne og på P2 samt til en række fællessangsarrangementer og alsangsforedrag. Vi skal synge os ind i de kendte og de glemte sange akkompagneret af klaver. Pris: 170 kr. + gebyr pr. person inkl. mad. * Har du normalt gratis adgang til Arbejdermuseet via dit fagforbund eller fordi du er medlem af Arbejdermuseets Venner, skal du vælge billet med gratis adgang. Du bedes fremvise dokumentation ved ankomst. Ønsker du vegetar-mad, så send en mail ja@arbejdermuseet.dk Fællessang At synge sammen fremhæver, det at stå sammen om noget. Derfor har sang ofte en vigtig plads i folkelige bevægelser, det gælder også for arbejderbevægelsen. Der blev sunget til møder, strejker, fejringer, jubilæer, faneindvielser, demonstrationen mm Sangens potentiale som kampmiddel overfor magthavere og autoriteter har givet sangkultur en særlig plads i arbejderbevægelsen. Vi synger fra den 12. udgave af Arbejdersangbogen og fejrer, at det snart er 100 år siden, AOF udgav den første røde sangbog. Folkets Køkken Velkommen ved langbordet! Når vi har sunget os glade og varme i arbejdernes sangtraditioner serverer Café & Øl-halle en favorit fra det danske husmandskøkken. Man kan også bestille en lækker vegetarversion. Arrangementet holdes i den historiske festsal. Foto: Malthe Folke Ivarsson