Udløbet Arrangement

Torsdag 25. maj. 2023 - 18:00-20:00

Fællessang og Folkets Køkken: Ferie og Fritid

Maj er de mange fridages måned. I 2023 er det blevet tydeligt, hvorfor vi ikke skal tage disse pauser forgivet! Kom og hyld fritiden med sang.

Fællessang_1920x1006 (1)

I år har kampen om en af vores overenskomstbestemte fridage fået fagbevægelsens medlemmer på barrikaderne. Retten til ferie og fritid er nemlig ikke kommet af sig selv. Den er tilkæmpet lige siden, den internationale arbejderbevægelse blev enige om at markere 1. maj fra 1890. Dengang var der fælles front om arbejdstidsspørgsmålet. Dette er ikke blevet mindre aktuelt i dag, hvor vi lever i en tid med stigende stresssygemeldinger og øgede muligheder for evig tilgængelighed. Kom med denne aften, hvor vi undersøger, hvordan lønmodtagere før os har sunget besunget ferie og fritid.

Tid: Torsdag 25. maj, kl. 18-20
Billetpris: 170 kr. pr. person
Inklusiv: Økologisk blomkålsgratin m. grøn salat og hjemmebagt brød.

BILLETTER »

.
Fælles ønskekoncert
Du får indflydelse på, hvad vi alle sammen skal synge denne aften. Vi har nemlig i år indført ønskekoncert i aftenens anden halvdel. Uforudsigeligheden gør aftenen endnu bedre. Og så styrker jeres mange sangønsker alles kendskab og forhold til Arbejdersangbogen.

Fællessang
Vær med i festsalen, når vi for en stund bliver et stort syngende fællesskab! Arbejdersangbogen gemmer på et utal af fantastiske sange, der hver og en fortæller en bid af arbejdernes historie. Du bliver guidet gennem de kendte og de glemte sange krydret med både gode historier og piano.

I denne sæson har vi justeret lidt på konceptet. Aftenens første sangsæt bliver vores historiske gennemgang, mens andet sæt er en ønskerunde. Man kan derfor ønske frit fra den arbejdersangbog, vi synger fra – nemlig 1987-udgaven.

Folkets Køkken
Velkommen ved langbordet! Når vi har sunget os glade og varme i arbejdernes sangtraditioner serverer Café & Øl-Halle en favorit fra det danske husmandskøkken.

At synge er at stå sammen
At synge sammen understreger, det at stå sammen om noget. Derfor har sang ofte en vigtig plads i folkelige bevægelser, det gælder også for arbejderbevægelsen. Der bliver sunget til møder, strejker, fejringer, jubilæer, faneindvielser, demonstrationen m.m. Sangens potentiale som kampmiddel overfor magthavere og autoriteter har givet sangkultur en særlig plads i arbejderbevægelsen. Vi synger fra Arbejdersangbogen, og fejrer, at det snart er 100 år siden, AOF udgav den første røde sangbog.

20220908_GD_Kvindesange_FotosMaltheIvarsson_0126