Udløbet Foredrag

Onsdag 24. aug. 2022 - 11:00-13:30

Copenhagen Cooking – En hyldest til madpakken

2000×1333

Smag dig gennem historien om madpakken

…og slut af med en god frokost. Restaurant Café & Øl-Halle og Arbejdermuseet inviterer under Copenhagen Cooking til et enestående arrangement med mad, drikke, foredrag og frokost. Her kan du få historien om danskernes madpakkekultur, mens du får smagsprøver på forskellige perioders madpakker. Skyl ned med stjernepilsner og en hjemmelagret kryddersnaps. Bagefter kan du kaste dig over restaurantens store smørrebrødsbord og smage de mange forskellige varianter smørrebrød.

Tid: 24. august kl. 11-13.30 (arrangementet kører hver dag 24 -28 august)

Sted: I restaurant Café & Øl-Halle, i Arbejdermuseets underetage, Rømersgade 22.

Pris: 350 kr. pr. person ekskl. gebyr.

Max 30. personer pr. gang.

Køb billet på Copenhagen Cookings hjemmeside 

Under foredraget serveres en række udvalgte smagsprøver fra forskellige perioders madpakker:

1.del: Arbejderne flytter til byen: Fedt og æg.

2. del: Kolonihave og 8-timers arbejdsdag: Tomater.

3. del: Krigs- og krisetider: Krigsfisk og strukket smør.

4. del: Køleskab og kvinden på arbejdsmarkedet: Kartoffel & mayonnaise

Drikke undervejs: Stjernepilsner og skovmærkesnaps

11 millioner madpakker om ugen

Hver uge smører danskerne 11 millioner madpakker. Det er den mest populære frokostordning. Historien om madpakken er tæt forbundet med historien om arbejderne i hovedstaden, der med deres kolde, smurte rugbrødsmadder satte et afgørende aftryk på det 20. århundredes madkultur.

Med industrialiseringen rykkede arbejderne fra land til by. På landet gik man hjem og spiste varm mad på gården midt på dagen. Fabrikkernes indtog vendte op og ned på dagens rutiner. Det skete især da middagspausen blev gjort kortere i takt med at arbejdsdagen afkortedes i 1880’erne. Nu gjorde den kolde, smurte mad for alvor sit indtog og madpakken blev en nødvendig for at få arbejdernes hverdag til at hænge sammen.

Den historie vil foredragsholder Jesper Ravn Hansen folde ud på dagen. Jesper er cand. pæd. i didaktik og har specialiseret sig i madkultur og hvordan mad og hverdagsliv kan fortælle om historiens store linjer. Jesper er tidligere museumsinspektør på Arbejdermuseet.

Se Arbejdermuseets film om madpakkens historie:

Om stedet:
I kælderen under Arbejdernes Forsamlingsbygning ligger Café & Øl-Halle, der med godt håndværk og stolte traditioner har serveret mad for arbejderne og andet godtfolk siden 1892.
Omgivelserne oser af nostalgi, det er som at træde ind i et lille stykke Danmarks historie.

Køb billet til arrangementet her