Udløbet Omvisning

Onsdag 18. aug. 2021 - 11:15-12:00

Copenhagen2021: AKTIVIST med Mizz Privileze

Untitled Design

Arbejdermuseet inviterer under Copenhagen2021 til en walk & talk med Mizz Privileze i den anmelderroste udstilling AKTIVIST.

Hvad har motiveret Mizz Privileze til at blive aktivist, og hvorfor har de valgt at tage kampen for LGBTQ+-rettigheder og ligestilling op gennem performance i drag? Kom med gennem udstillingen med en museumsinspektør fra Arbejdermuseet og dragtivist Mizz Privileze. Udstillingens mange fortællinger og temaer danner ramme om omvisningen, hvor vi dykker særligt ned i Mizz Privileze’ normkritiske aktivisme.

Omvisningen vil foregå på dansk

Pris: 50 kr inkl. entré til udstillingen

Mød Mizz Privileze i udstillingen AKTIVIST, som sætter fokus på aktivister og deres kampe for retfærdighed og ligestilling gennem de seneste 60 år. Udstillingen portrætterer over 30 aktivister som er eller har været aktive i bevægelser imod racisme, imperialisme og kapitalisme og for klima- og miljøretfærdighed, fred, feminisme og LGBTQ+-rettigheder. Kampe som er forskellige, men på mange måder også forbundne.