Arrangement

Fredag 30. aug. 2024 - 18:00-1:00

Northern Soul – ”all-nighter” danseevent

Kom til Northern Soul all-nighter - et dansevent med dybe rødder i den engelske arbejderkultur.

csw23-dancer

Fredag den 30. august 2024 kl. 18.00- 01.00. Dørene åbner kl. 17.45.
Billet:
160 kr.

BOOK BILLET »
.
Festsalen er igen i år rammen om en aften med dans og nøje udvalgt musik, sammensat af de bedste internationale DJ’s, som naturligvis kun har de gamle originale vinyl-singler med i pladetasken!

Dans for arbejdere

Northern Soul er et kulturfænomen der opstod blandt arbejderklassen i 1970’ernes Nord England med Amerikansk Soul musik som omdrejningspunkt. Kort fortalt oplevede det nordlige England en popularisering af afro-amerikansk soul fra 1962 til 1971. Fabriksarbejderne i de nordlige byer ønskede ikke at bruge deres hårdt tjente penge på prangende plader. De søgte de billigere glemte ædelstene og American Soul, og unge mennesker fra de industrielle nordengelske byer strømmede til natklubber hver weekend for at danse til det optimistiske tempo fra Motown og soulmusik generelt. Sammen med musikken udviklede der sig også en særlig modeæstetik og dansestil. Hermed var en ny subkultur i arbejderklassen opstået.    

Siden da har kulturen spredt sig og du kan finde Soulies i hele verden. De mødes til all-nighters og weekenders, som denne aften i København, og holder fast i de gamle sjældne vinyl-singler, tøjet og dansen.

Vi håber, at alle med kærlighed til dans og musik vil være med. Der er højt til loftet og du behøver ikke forkundskaber for at være med.  

Der er garanti for en aften, hvor festsalen emmer af energi og danseglæde. 

Aftenens vært er Copenhagen Soul Weekender. Der arrangerer en hel weekend med dans.

Instagram: https://www.instagram.com/cphsoulweekender/