Udløbet Arrangement

Torsdag 03. nov. 2022 - 18:00-20:00

Fællessang og Folkets Køkken: De smukke unge mennesker

Kom med til Fællessang og Folkets Køkken, når vi sætter fokus på ungdommens stemme i sangbogen, og syng med på de kendte og et par af de knap så kendte sange fra arbejderbevægelsens ungdomsorganisationer.

Fællessang_1920x1006 (1)

Menu: Vegetarisk vinterkarry med græskar og kål.

* Har du normalt gratis adgang til  Arbejdermuseet via dit fagforbund  eller fordi du er medlem af Arbejdermuseets Venner, skal du vælge billet med gratis adgang. Du bedes fremvise dokumentation ved ankomst.

Når der sker et nybrud, kommer det gerne fra ungdommen. Således er det også med sangene i Arbejdersangbogen. Ungdomsforeninger og -partier har altid spillet en væsentlig rolle som bidragsydere til sangbogen, og gennem revyer og årsmøder har blandt andet ungdomspartierne stået for at forsyne sangbogen med nye tekster og melodier.

Fællessang
Vær med i Festsalen, når vi for en stund bliver et stort syngende fællesskab! Arbejdersangbogen gemmer på et utal af fantastiske sange, der hver og en fortæller en bid af arbejdernes historie. Du bliver guidet gennem de kendte og de glemte sange krydret med både gode historier og piano.

Folkets Køkken
Velkommen ved langbordet! Når vi har sunget os glade og varme i arbejdernes sangtraditioner serverer Café & Øl-Halle en favorit fra det danske husmandskøkken.

At synge er at stå sammen
At synge sammen understreger, det at stå sammen om noget. Derfor har sang ofte en vigtig plads i folkelige bevægelser, det gælder også for arbejderbevægelsen. Der bliver sunget til møder, strejker, fejringer, jubilæer, faneindvielser, demonstrationen m.m. Sangens potentiale som kampmiddel overfor magthavere og autoriteter har givet sangkultur en særlig plads i arbejderbevægelsen. Vi synger fra Arbejdersangbogen, og fejrer, at det snart er 100 år siden, AOF udgav den første røde sangbog.

Aftenens vært er historiker og musikformidler Mikkel Skovgaard, der tidligere har foldet sangskatten ud gennem podcast og radio hos Højskolerne og på P2 samt til en række fællessangsarrangementer og alsangsforedrag.

Photo: Malthe Folke Ivarsson
Arrangementet holdes i den historiske festsal. Foto: Malthe Folke Ivarsson