Litteratur

07. mar. 2024 - 21. mar. 2024

Læsekreds: 3 x Dea Trier Mørch

For dig der er nysgerrig og gerne vil stifte bekendtskab med og fordybe dig i Dea Trier Mørchs liv og værk.

DEA TRIER MØRK-2
.
Vi byder på en læsekreds om Dea Triers liv og værk  på 3 torsdage i marts, som foregår i Arbejdermuseets studieværelse.

Torsdag 7., 14. og 21. marts 2024  kl 17 – 19

Billet: 200 kr. for alle 3 gange inkl. kaffe/te og en bolle med ost.

Din vært alle torsdage er Maja Lykketoft, litterat og kulturformidler, der i særlig grad beskæftiger sig med kvindeskikkelser fra kunstens og kulturens verden

BOOK BILLET »  

Programmet for læsekredsene er:

7. marts: Vinterbørn (1976)
om moderskabet som tema og om kollektivroman som kampskrift. 

14. marts: Den indre by (1980) 
om kønsroller, kvindefrigørelse og familie- og fortælleformer under udvikling. 

21. marts: Da jeg opdagede Amerika (1986)
om socialisten Dea Trier Mørchs møde med kapitalismens hjemland. Rejsedagbogen som genre. 

Det er godt, hvis du har læst bøgerne, men du kan også være med uden at have læst dem.  

Om Dea Trier Mørch

Dea Trier Mørch (1941-2001) var forfatter og billedkunstner. Hun blev tidligt uddannet billedkunstner. Sit kunstneriske formsprog udviklede hun sammen med kunstnerkolletivet Røde Mor i begyndelsen af 1970’erne. Senere brød hun igennem som forfatter med kollektivromanen Vinterbørn (1976) om kvinder fra alle samfundslag på Rigshospitalets svangregang. Dea Trier Mørchs forfatterskab tæller i alt 18 bøger –  hverdagsrealistiske skildringer fra et socialistisk ståsted. Hun skriver om det livsnære: livet med børn og familie, arbejdet med kunst og politik, om livskriser, krop, kvinde- og kønsroller – altid med tydelige referencer til hendes eget liv. Bøgerne er ofte illustreret af hende selv med de karakteristiske og enkle linoleumssnit  

ArbejdenesLæseselskab_Logo

Vi genopliver Arbejdernes Læseselskab

En af de første foreninger, der blev stiftet i Forsamlingsbygningen var Arbejdernes Læseselskab i 1879. Læseselskabet sikrede, at arbejdere fik adgang til at låne bøger og gå til foredrag med tidens tænkere og forfattere. Tænk lige over, at vi i dag har ubegrænset adgang til viden og bøger! Sådan var det ikke i 1879, da forsamlingsbygningen slog dørene op. Dengang var folkebiblioteket ikke opfundet, de færreste havde råd til at købe en bog, ikke alle kunne læse og de fleste arbejdede så meget, at kultur og fritid kun var en drøm.

Nu puster Arbejdermuseet nyt liv i litteraturen og indbyder til arrangementer med fokus på litteratur, viden og oplysning.