Udløbet For børn

Fredag 17. mar. 2023 - 16:00-20:00

Den lille kulturnat 2023

Denlillekulturnat_hjemmeside_2500x950

Den lille kulturnat på Arbejdermuseet
Fredag d. 17. marts kl. 16-20

Kom forbi til en aften med tossede og tæskelækre tarteletter, fri leg og sprød trompet.

Til den lille kulturnat sætter vi kreativiteten fri og blæser på det hele med Skovtrolden Arnvid og udvalgte medlemmer fra Brass Bandet Charlies Blåhval. Træd ind i Albrechtsens børneunivers, og hør mere om den lille pige Ane der møder skovtrolden Arnvid i en skovbund fuld af snegle, pinde og rævelorte. Sammen tager de ind til byen og blæser op til dans, sjov og ballade.

Du kan også lave din egen kollage eller tegning i workshoppen ”Skab din egen drømmerejse” med den anmelderroste børnebogsforfatter og tegner Christina Lucia Wraber. I workshoppen får børnene mulighed for at drømme sig ud på eventyr, og kommer på en kreativ rejse sammen med Christina Lucia Wrabers og hendes underfundige og fine motiver, der viser en verden fuld af skønhed og mangfoldighed.

Børnenes Arbejdermuseum kan du lege dig igennem historien og tage på danseskole på byens bedste museum for børn.

Program

Skab din egen drømmerejse
Lav kollager og tegninger fuld af drømme og håb sammen med Christina Lucia Wraber

Kl. 16.30 – 19.30  

Trolderier, højtlæsning og trompet

Tag med Trolden Arnvid på eventyr ind til byen hvor han blæser på det hele. Imens kan du farvelægge Klaus Albrectsens fine troldemotiver.

Kl. 17.00 & 19.00
I udstillingen Til Stregen med Klaus Albrectsen

Børnenes Arbejdermuseum er åbent (3- 12 år)
Leg jer til historien om arbejderbørns hverdag, arbejde, fritid og fest.

Kl. 16.00 – 20.00

Tossede og tæskelækre tarteletter i Café & Øl-Halle

Tag familien under armen og besøg restauranten til storfavoritten tarteletter. Husk at bestille bord.

Familieprisen er:

Børn til og med 11 år  75 kr. Voksne 155 kr.

Kl. 16.00 – 20.00

Billetten til Den Lille Kulturnat den 17. marts 2023 kan i år kun købes digitalt i Kulturnattens webshop