Udløbet For børn

Fredag 15. mar. 2024 - 16:00-20:00

Den Lille Kulturnat 2024 ✨

Tag de mindste under armen til Den Lille Kulturnat på Arbejdermuseet og oplev aftenhygge på museet og i baggården.

PÅ ARBEJDERMUSEET

Til Den Lille Kulturnat på Arbejdermuseet pakker vi telefonerne væk og sætter tempoet ned. Vi leger, sysler og undersøger museet alt imens, skumringen falder på.  Det sker fredag d. 15. marts kl. 16-20.

Program:
16.00 Dørene åbner
16.45 Vi læser højt i festsalen
17.30 En Lortedag i baggården
18.30 En Lortedag i baggården
19.15 Godnathistorier i museets hyggeligste rum
19.40 Kom med når børnemuseet går til ro…

Gå med på opdagelse, når vi tænder lygter i baggården og går i arbejderbørnenes fodspor. Vi lytter efter rotter, der gemmer sig og finder legen i mørket mellem skrald, lokummer og vasketøj. Vi er kreative med vores hænder og vi læser godnathistorier i museets hyggeligste rum. Og når mørket falder på, inviterer vi til at opleve hvad der sker, når børnemuseet bliver stille og lukker ned.   

Vi indbyder jer selvfølgelig også til at udforske Børnenes Arbejdermuseum, hvor I må røre ved alting. Træd ind i en verden af lege, hvor du kan styre din egen købmandsbutik eller lege dig tilbage til fortiden i den lille arbejderlejlighed. Og hvis du trænger til en bid brød, så kan man i kaffebaren købe “Kaffebarens klemme”. 

Kom og leg med hele aftenen.✨

…Og hele aften kan du være kreativ i vores festsal. Kom og lav kludedukker, halskæder, eller perleplader. Eller gør dig umage med at farvelægge, klippe klistre eller tegne.

Kun adgang med Kulturpas
I skal købe et kulturpas for at besøge Arbejdermuseet på Den Lille Kulturnat. Kulturpasset koster 125 kr. når man er fyldt 12 år og købes på Kulturnattens hjemmeside. Det er gratis at medbringe to børn under 12 år ved køb af et Kulturpas. Dit Kulturpas er også din billet til fri transport med bus, tog og metro i Hovedstadsområdet zone 1-99 kl. 15.00-21.00 og gælder også som entré til alle de andre kulturoplevelser på aftenen. Se det fulde program fra 1. marts på Kulturnattens hjemmeside.