Udløbet Arrangement

Torsdag 17. feb. 2022 - 18:30-20:00

Dengang på barrikaderne

Oplev Dorthe Chakravarty debattere med Morten Thing, Tove Jensen og René Karpantschof om den politiske aktivismes metoder.

thumbnail_image002

Kom med til et debatarrangement om aktivismes metoder, hvor de ’historiske’ venstrefløjsaktivister Morten Thing, Tove Jensen og René Karpantschof vil dele oplevelser, erfaringer og refleksioner om det til tider vanskelige spørgsmål om, hvor grænsen går i den politiske kamp.

Billetpris: 50 kr. plus gebyr  Køb billetter her: 

Morten Thing og Tove Jensen blev aktive i 1960’erne og tog del i Vietnambevægelsens mange aktioner og demonstrationer. Siden var Morten Thing engageret i tidsskriftet Politisk Revysamt som samfundskritisk historiker, mens Tove Jensen ved siden af sit arbejde som psykolog har været en ledende kraft i den antiimperialistiske og antiracistiske organisation Demos. René Karpantschof blev fra 1980’erne en fremtrædende aktivist i BZ-bevægelsen og det autonome miljø, senere historie-sociologisk forsker og forfatter til bl.a.De stridbare danskere. Historiker og journalist Dorthe Chakravarty, kendt fra DR/P1’s Alle Tiders Historie, leder slagets gang.

Om denne serie

Med afsæt i udstillingen Aktivist afholdes to arrangementer med fokus på erindringer om politisk aktivisme. ’Historiske’ venstrefløjsaktivister fra udstilling inviteres ind til en snak om tidligere tiders kampe. Der bliver tid til at uddybe svarene på de mange spørgsmål, der melder sig i dag, hvor protestbevægelser igen præger nyhedsdagsordnen. Men også til at mindes store oplevelser og reflektere over mål og midler. Måske til inspiration for nye generationer af aktivister, der frygter konsekvenserne af det bestående og kræver radikale ændringer nu.