Udløbet Arrangement

Onsdag 20. apr. 2022 - 18:30-20:00

DET 2. FOLKETING: KLIMA

Politisk samtalesalon om samfundets helt store spørgsmål i Arbejdermuseets festsal.

Det2folketing_1920x1006_klima

KLIMA

Stigende vandstand i havene, smeltende indlandsis, vejrrelaterede naturkatastrofer og truede økosystemer. Den globale opvarmning buldrer afsted, og klimaet forandres overalt på jorden. I 2019 vedtog Folketingets partier en klimalov, der har som mål at reducere drivhusgasudledningerne med 70 procent frem mod år 2030 i forhold til år 1990. Spørgsmålene melder sig dog.

Pris pr. person kr. 50,-

Mød op i festsalen og vær med i det 2. Folketing. Oplev debat fra scenen med:

  • Anne Højer Simonsen (Vicedirektør DI)
  • Søren Egge Rasmussen (Mf. Enhedslisten)
  • Esther Kjeldahl (Den Grønne Studenterbevægelse)
  • Jacob Westergaard Madsen (Foreningsdirektør hos Andelsgaarde)

Jes Stein Pedersen (journalist og forfatter) er moderator

Det 2. Folketing tager temperaturen på vores folkestyre. Der er meget snak i den offentlige debat om det politiske spil, om pseudolovgivning, og om en stigende mistillid til vores folkevalgte, men hvad er det rent faktisk vores politikere gør, når de lovgiver? Og hvor store uenigheder er der egentlig i folketingssalen, når de fleste lovforslag bliver besluttet med 90 procent enighed henover midten?

I Det 2. folketing, bevæger vi os bag forsidernes blokbogstaver, de gule bjælker i nyhedsdækningen og den skarpe retorik. I stedet samler vi et alternativt borgerpanel af både politiske stemmer, virksomheder, organisationer og borgere, der er både nysgerrigt, lyttende og undersøgende.

I Det 2. Folketing kan DU deltage i debatten og give din mening til kende, komme med forslag og ideer, byde ind og engagere dig som borger i debatten.

Hvordan kan vi gøre energiforsyningen mere grøn og bæredygtig?
Bør vi ændre vores forbrugsmønstre og hverdag?
Hvordan sikrer vi retfærdige lokale tiltag, der ikke rammer socialt skævt?
Og hvordan reagerer vi som del i en global kris, der ikke nødvendigvis rammer os først?

Vi afholder 3 samtalesaloner i Det 2. Folketing:

KLIMA
Onsdag den 20. april fra kl. 18.30 – 20.00

ULIGHED
Torsdag den 28. april fra kl. 18.30 – 20.00

VELFÆRD
Torsdag den 12. maj fra kl. 18.30 – 20.00