Udløbet Arrangement

Søndag 06. sep. 2020 - 14:00-15:00

Ditte, Ester & Liv: Ditte Menneskebarn

Læn dig tilbage, luk øjnene og få læst højt af klassikeren, Ditte Menneskebarn.

ditte, liv & ester (9)

Tre søndage  i september åbner vi op for museets stemningsfulde loftsrum i en serie af eksklusive oplæsningsarrangementer. Her vil du gennem stærke, unge kvindeportrætter få indblik i forskellige perioders ungdomsliv.

Denne søndag, 6. september, dykker vi ned Martin Andersens Nexø’s klassiker, Ditte Menneskebarn. I det rørende portræt af Ditte, der kommer til verden som absolut uønsket, skildrer Martin Andersen Nexø livet for arbejderklassen og de allerfattigste mennesker omkring år 1900. Der er tale om en både barsk og dyster historie, men i Dittes omsorg for andre omkring hende trods hårde livsbetingelser, lader Nexø hans dybe tro på det gode i mennesker skinne i gennem.

Arrangementet koster 100 kr.
Køb din billet her.

Arrangementerne er en del af Golden Days festivalen “Forever young“.

Alle tre bøger er udgivet på forlaget Gyldendal.
Fotografer:
Tove Ditlevsen: Poul Hansen
Martin Andersen Nexø: Ukendt fotograf
Tine Bryld: Ole Wildt

Søndagens oplæser

Rebecca Bach-Lauritsen er uddannet fra forfatterskolen for børnelitteratur i 2010 og er modtager af “Skriverprisen” i 2011. Rebecca har gennem en række anmelderroste børne – og ungdomsbøger som “Stykker med himlen” og “Sommerdrenge” skildret udviklingen hos børn og unge mennesker. Og hendes forfatterskab tager livtag om tabuer og de følelsesmæssige huller og udfordringer, man som ungt menneske kan falde i. Om hendes eget forhold til Ditte Menneskebarn siger hun;

Jeg husker sætningen “Ditte løb udad i mørket.” Jeg husker min accept af, at man ikke nødvendigvis får et lykkeligt liv af at have et stort hjerte. Ditte Menneskebarn er stærk og sej og kæmper, og alligevel lykkes hun ikke med livet. “Nåede hun at blødgøre hjerter,” spørger fortælleren til sidst. Ja, men hun gør også mit hjerte hårdt og trodsigt og giver mig lyst til at se hende som sejrende heltinde i stedet for en, der er født til at tabe. Især den første del af værket taler til mig; barnet, der drives fremad fremad fremad af den modstand, hun har mødt helt fra starten af livet.

 

Rebecca9909-Edit by Kim Vadskaer

Kom tilbage til listen over øvrige arrangementer