Udløbet Arrangement Søndag 20. sep. 2020 - 14:00-15:00 Ditte, Ester & Liv: Liv & Alexander Hjem // Arrangementer // Ditte, Ester & Liv: Liv & Alexander Læn dig tilbage, luk øjnene og få læst højt fra klassikeren, Liv & Alexander. Tre søndage i september åbner vi op for museets stemningsfulde loftsrum i en serie af eksklusive oplæsningsarrangementer. Her vil du gennem stærke, unge kvindeportrætter få indblik i forskellige perioders ungdomsliv. Denne søndag dykker vi ned Tine Brylds livsbekræftende og dybtfølte ungdomsroman om overgangen mellem barn og voksen. I denne klassiker møder vi den unge pige liv, hvis liv forandrer sig for øjenene af hende, da hun møder københavneren og BZ’eren Alexander. Værket er samtidig et tidsbillede på 1980’ernes København og de ungdomshistorier som Tine Bryld stødte på gennem radioprogrammet “Tværs” og hendes profession som socialrådgiver. Prisen for arrangementet er 100 kr. Køb din billet her. Arrangementet er en del af Golden Days festivalen “Forever young”. Alle tre bøger er udgivet på forlaget Gyldendal. Fotografer: Tove Ditlevsen: Poul Hansen Martin Andersen Nexø: Ukendt fotograf Tine Bryld: Ole Wildt Søndagens oplæser: Lise Villadsen Lise Villadsen begyndte allerede at skrive historier, da hun var 11 år gammel og som teenager drømte hun om at blive forfatter og udgive bøger. Hun er uddannet cand mag. i dansk og filosofi (2011) og hendes hovedpersoner er unge, viljestærke og egenrådige mennesker. I hendes ungdomsbøger tager hun tidens store spørgsmål som ulovlig billedeling, sorg, tillidsbrud og de udfordringer det moderne familieliv med delefamilier kan føre med sig. Om karakteren Liv fortæller Lise Villadsen; Liv er en både sårbar og stærk karakter, der kæmper med at navigere i feltet, hvor man er loyal mod dem, man elsker og samtidig tro mod sig selv og sine værdier. I tredje og sidste del af Tine Brylds trilogi modnes Liv for alvor igennem de valg, hun træffer, og det lykkes hende at løsrive sig og finde sin egen vej, også selv om det ikke er nemt at træde væk fra det velkendte. Fotograf, Nanna Villadsen Kom tilbage til listen over øvrige arrangementer