Udløbet Oplevelse Mandag 09. sep. 2024 - 19:30-22:00 Teaterforestilling: Drømmen – Velfærd, Virkner og Krag🎭 Hjem // Arrangementer // Teaterforestilling: Drømmen – Velfærd, Virkner og Krag🎭 DRØMMEN – Det perfekte ægteskab, det perfekte liv, samfund og sammenhold … DRØMMEN der brast. Oplev en musikalsk teaterforestilling i festsalen på Arbejdermuseet fra gruppen Teatergrad. DRØMMEN er et portræt af Danmark fra de vilde 60’ere og frem til EF-afstemningen i 1972, med afsæt i Helle Virkner og Jens Otto Krags ægteskab. En musikalsk forestilling om kærlighed, magt og vores fælles fortid, der stiller spørgsmål til, hvordan nutidens samfundskontrakter og velfærdsidealer ser ud. Arbejdermuseet: mandag den 9. september, tirsdag d. 10. september, tirsdag d. 8. oktober og onsdag d. 9. oktober 2024 kl. 19:30. Book billet på Teatergrads hjemmeside. Dørene åbner kl. 19:00. BOOK BILLET» . I DRØMMEN flyder historien om et samfund i forandring sammen med Helle Virkners og Jens Otto Krags ægteskab, der på overfladen ligner drømmen om far, mor og børn i rækkehus. Men bag den idylliske facade lurer både personlige dæmoner og politiske udfordringer. DRØMMEN er fortællingen om hvordan det danske velfærdssamfund udviklede sig fra et forarmet landbrugsland til moderne industrisamfund med nye frihedsidealer og forventninger om selv-realisering, og frihed fra autoriteter. Drømmen om en samfundskontrakt vi stadig er bundet af i dag. Medvirkende Lise Lauenblad, Rolf Hansen, Malou Takibo og Martine Madsen Instruktør Stine Schrøder Jensen Dramatiker Thomas Markmann Scenograf Nikolaj Heiselberg Trap Komponist Martine Madsen Kostumedesigner Olivia Hetman Lys- og videodesigner Flora Pelle Brandt Produktionsleder Josefine Bitsch Kreativ producent Christine Worre Kann PR/presse HAVE Kommunikation & PR Billet + turnéansvarlig Mathilde Høm Kristiansen Koncept + idé Det Flydende Teater