Udløbet Familie 17. okt. 2022 - 23. okt. 2022 Efterårsferie på Arbejdermuseet – fest for børn 🎉 Hjem // Arrangementer // Efterårsferie på Arbejdermuseet – fest for børn 🎉 Indbydelse til fest i efterårsferien Alle aktiviteter og entré er gratis for børn. Kom til arbejderfest i uge 42. Kridt danseskoene, design din egen indbydelse, lav genbrugsgaver og sid med til voksenfesten. Mød den ubudne gæst og få læst højt af gode festminder, mens vi drikker kakao til børnefesten i efterårsferien på Arbejdermuseet, som du er inviteret med til. Køb billet online og spar 10% Aktivitetsprogram for efterårsferien i hele uge 42: Kl. 10.30, 12.15 & 14.00 Fest i festsalen og hemmeligheder på loftet Kom til højbords og hør om voksenfester i gamle dage. Når voksenfesten bliver for kedelig, flytter vi børnefesten til et hemmeligt sted. Vi får læst højt, mens vi drikker en kakao. Kl. 10.30, 12.15 & 14.00 Familieomvisning i udstillingen om Familien Sørensen Bliv klogere på arbejderfamilien Sørensens liv i København for knap 150 år siden – se familiens ubudne gæst og prøv at løfte tønder som en børnearbejder. Efter omvisningen trænger du måske til en god fest, der kan løfte humøret? Kl. 11.00 & 13.00 Per Rocks danseskole i festsalen I festsalen var ”forkert dans forbudt” i gamle dage. Heldigvis er ingen dans forkert eller forbudt i Per Rocks danseskole og selv bænkevarmere bliver til dansemus. Kl. 10.30 – 16.00 Værksteder – Ingen fest uden gæster og gaver Tegn eller skriv din egen indbydelse, tegn en kage til fælleskaffebordet og dekorer din egen tegning af festsalen. Genbrug var guld for arbejderfamilierne. I værkstedet kan I slippe fantasien fri og skabe jeres egen festlige kludedukke. 👉🏻 Alle aktiviteter og entré er gratis for børn. Og er mor, far, eller bedstemor medlem af en fagforbund med aftale med museet, kommer de også gratis ind. Stil sulten og leg på Børnenes Arbejdermuseum Trænger du til en pause fra festlighederne, kan du lege og arbejde på Børnenes Arbejdermuseum. Stil den lille sult i museets kaffebar eller kaste dig over den lækre smørrebrødsbuffet i vores restaurant Café & Øl-halle. I efterårsferien kan hver betalende voksen tage et barn på under 12 år gratis med til det store smørrebrødsbord. Ingen går sultne derfra! Bestil bord her til alle dage undtagen søndag.