Udløbet Familie

18. okt. 2021 - 24. okt. 2021

Efterårsferie på Arbejdermuseet – fest for børn 🎉

Efteråsferie_2021_FacebookEvent_1920x1005px

Indbydelse til fest

Alle aktiviteter og entré er gratis for børn.

Du er indbudt til fest i efterårsferien i anledning af arbejderbevægelsens 150-års jubilæum. Vi har lavet et festligt program med sjove, kreative og finurlige oplevelser for børn og voksne.

Kridt danseskoene, design din egen indbydelse, lav genbrugsgaver og sid med til voksenfesten. Mød den ubudne gæst og få læst højt af gode festminder, mens vi drikker kakao til børnefesten i efterårsferien på Arbejdermuseet, som du er inviteret med til.

Untitled Design (12)

 

Aktivitetsprogram for efterårsferien i uge 42: 

Mandag – søndag

Kl. 10.30, 12.15 & 14.00
Festomvisning i festsalen og hemmeligheder på loftet
Kom til højbords og hør om voksenfester i gamle dage. Når voksenfesten bliver for kedelig, flytter vi børnefesten til et hemmeligt sted. Vi får læst højt, mens vi drikker en kakao. Der kan være 30 med til oplevelsen ad gangen. Hent din pladsbillet i butikken. 

Kl. 10.30, 12.15 & 14.00
Familieomvisning i udstillingen om Familien Sørensen 
Bliv klogere på arbejderfamilien Sørensens liv i København for knap 150 år siden – se familiens ubudne gæst og prøv at løfte tønder som en børnearbejder.
Efter omvisningen trænger du måske til en god fest, der kan løfte humøret? Der er plads til 20 pers. på omvisningen – hent din pladsbillet i butikken. 

Kl. 11.15, 13.15 & 14.45
Per Rocks danseskole
I festsalen var ”forkert dans forbudt” i gamle dage.
Heldigvis er ingen dans forkert eller forbudt i Per Rocks danseskole
og selv bænkevarmere bliver til dansemus.

Kl. 10.30 – 16.00
Værksteder – Ingen fest uden gæster og gaver
Tegn eller skriv din egen indbydelse, tegn en kage til fælleskaffebordet og dekorer din egen tegning af festsalen.

Genbrug var guld for arbejderfamilierne. I værkstedet kan I slippe fantasien fri og skabe jeres egen festlige kludedukke.  


👉🏻 Alle aktiviteter og entré er gratis for børn.
Og er mor, far, eller bedstemor medlem af en fagforbund med aftale med museet, kommer de også gratis ind.

Untitled Design (12)

 


DSC04912

Stil sulten og leg på Børnenes Arbejdermuseum

Trænger du til en pause fra festlighederne, kan du lege og arbejde på Børnenes Arbejdermuseum. Stil den lille sult i museets kaffebar eller kaste dig over den lækre smørrebrødsbuffet i vores restaurant Café & Øl-halle.  I efterårsferien kan hver betalende voksen tage et barn på under 12 år gratis med til det store smørrebrødsbord. Ingen går sultne derfra!

Bestil bord her til alle dage undtagen søndag. 


Vi fejrer 150-året for arbejderbevægelsen  🚩

I oktober 2021 er det 150 år siden arbejderbevægelsen blev grundlagt i Danmark og det fejrer Arbejdermuseet naturligvis. 150 år er gået siden de store arbejderfamilier efter en lang arbejdsdag måtte indfinde sig i deres små, forslummede lejligheder med kun rugbrød og fedt på middagsbordet. I dag kan vi i stedet holde jubilæumsfest i den nænsomt renoverede originale festsal, som står så funklende som i 1913. 

Efteråsferie_2021_FacebookEvent_1920x1005px