Særudstilling

16. okt. 2023 - 22. okt. 2023

Efterårsferie for hele familien

EFTERÅRSFERIE PÅ-2

Kom på Arbejdermuseet i uge 42, hvor I kan besøge vores udstillinger og prøve aktiviteter i efterårsferien for hele familien. Indgang og aktiviteter er gratis for børn.

Køb billet til de voksne på forhånd og spar 10%.

BOOK BILLET»

Det sker i hele uge 42:

⭐ Gå i den helt nye udstilling Kvindeliv og mød kendte og ukendte kvinder, der har kæmpet for en plads i historien. I udstillingens faneværksted kan du lave din helt egen fane og lære at bære den på den helt rigtige måde.
-Hver dag kl. 10.30-16 i særudstillingen

⭐ Inspireret af historiens heltinder kan I lave jeres helt egen heltefigur i stof. Skal din figur have empati, mod, viljestyrke eller en helt fjerde egenskab syet ind i?
-Hver dag kl. 10.30-16 i festsalen

⭐ Tag på Børnenes Arbejdermuseum, hvor I kan besøge købmanden, tage et job som flaskesorterer på Bryggeriet, gå til pantelåneren med mors frakke og lege med alting.
-Hver dag kl. 10-17

⭐ Gå på loftet og få højtlæsning om Tove Ditlevsens barndom; den lille digter med de store drømme, mens I drikker varm kakao.
-Hver dag kl. 11.30, 13.30 & 14.30 – henvend jer i butikken

⭐ Besøg den nye baggård, hvor I kan opleve livet for arbejderbørn i 1930’erne. Gå på opdagelse i skraldet, sæt dig på dasset, lær de gamle spil, terre og jante og lad jer overraske af kanonfotografen eller lirekassemanden:
-Kl. 10.30 spiller vi terre, jante og laver andre gammeldags baggårdslege
-Kl. 13.00 & 15.00 Kan du høre om kanonfotografen og få taget dit eget historiske portræt.

-Kl. 14.30 Tager vi lirekassen frem, spiller melodier og fortæller røverhistorier om de sagnomspundne lirekassemænd.

Skattejagt, smørrebrød og kiksekage

Tag også de mindste med på en skattejagt (3-6 år) i vores hyggelige 1950’er udstilling på 1. sal og find ud af, hvor de flittige folk arbejder. Sæt klistermærkerne rigtigt ind i samlealbummet og få en lille præmie i kaffebaren.
Pris 15 kr.

Sultne? Besøg vores hyggelige kaffebar og smag på kiksekage og Richs eller vores restaurant Café & Øl-halle hvor hver betalende voksen tage et barn på under 12 år gratis med til det store smørrebrødsbord. Ingen går sultne derfra!
Bestil bord her til alle dage undtagen søndag.