Udløbet Fællessang Onsdag 14. sep. 2022 - 17:30-20:00 Golden Days: Fællessang og Folkets køkken – Aakjærs sange til landet Hjem // Arrangementer // Golden Days: Fællessang og Folkets køkken – Aakjærs sange til landet I anledning af Golden Days præsenterer Arbejdermuseet en særudgave af det populære Fællessang og Folkets Køkken i museets smukke festsal. Her skal vi synge sange fra landet, spise solid landkost og blive klogere på Jeppe Aakjærs ’Jens Vejmand’ og andre folkekære viser. Torsdag 14. september Kl. 17.30-19.30 i festsalen på Arbejdermuseet. Dørene åbnes kl. 17.00 Menu: Landarbejderens flæskepandekage m. bitre salater & rugbrød. Vegetarversion er også mulig, den skal bestilles på mail til ja@arbejdermuseet.dk senest 6 dage før. Aakjær blev en af vores største digtere, men kom egentlig fra et fattigt bondehjem. Og lige her i landbrugssamfundet hentede han sin inspiration og indignation. Aakjær brugte poesien og litteraturen som kampvåben i hans agitation for et lige samfund, hvor også det tjenende folk på landet skulle have bedre forhold. Denne aften genbesøger vi Landarbejdersangbogen, som er rig på Jeppe Aakjærs poetiske kritik af samfundet. På scenen møder vi Arbejdermuseets arrangementsansvarlige Josefine Albris, som interviewer Rikke Lie Halberg, forfatter til bogen ”Tyendet – det tjenende folks Danmarkshistorie”. Vi får også besøg af Kesse Jørgensen, en landarbejder fra fortiden, som nærmest er trådt ud af Aakjær roman ”Vredens børn”. Han vil blandt andet fortælle os om de kummerlige forhold i hans karlekammer på Als. Ved klaveret sidder huspianist Mikkel Skovgaard.