Udløbet Arrangement

Fredag 28. apr. 2023 - 17:00-19:00

Fællessang og Fredagsøl

Saml dit sjak, kammerater eller kolleger og kom forbi til Fællessang & Fredagsøl på Arbejdermuseet!

Tid: Fredag 28. april kl. 17-19 (Dørene åbnes kl. 16.45)
Pris: 50,- per person

Skål i en Stjernepilsner, grib Arbejdersangbogen og stem i med vennerne, når din uge kulminerer med fællessang i festsalen på Arbejdermuseet. Sangens magt er stor, den giver nemlig næring til både fællesskabet og kampånden. Vi anbefaler at synge regelmæssigt og gerne sammen med andre! Køb billet her:

BILLET »

Fællessang med hits og anekdoter
Aftenens program er simpelt: Vi lægger for med tre historiske hits og anekdoter. Derfra er det ’hit med sangen’ og du må ønske dine favoritter til vores huspianist Mikkel Skovgaard. Vi synger fra lommeudgaven af Arbejdersangbogen fra 1987, da det er den bog, vi har i huset. Baren er åben og der er Stjerner på køl!

Fællessang
Vær med i festsalen, når vi for en stund bliver et stort syngende fællesskab! Arbejdersangbogen gemmer på et utal af fantastiske sange, der hver og en fortæller en bid af arbejdernes historie. Du bliver guidet gennem de kendte og de glemte sange krydret med både gode historier og piano.

At synge er at stå sammen
At synge sammen understreger, det at stå sammen om noget. Derfor har sang ofte en vigtig plads i folkelige bevægelser, det gælder også for arbejderbevægelsen. Der bliver sunget til møder, strejker, fejringer, jubilæer, faneindvielser, demonstrationen m.m. Sangens potentiale som kampmiddel overfor magthavere og autoriteter har givet sangkultur en særlig plads i arbejderbevægelsen. Vi synger fra Arbejdersangbogen, og fejrer, at det snart er 100 år siden, AOF udgav den første røde sangbog.

Mikkel Skovgaard (pia)
Historiker og musikformidler, der tidligere har foldet sangskatten ud gennem podcast og radio hos Højskolerne og på P2 samt til en række fællessangsarrangementer og alsangsforedrag.