Udløbet Arrangement Søndag 01. okt. 2023 - 10:00-12:00 Fejring: 50 år med fri abort ✊ Hjem // Arrangementer // Fejring: 50 år med fri abort ✊ Oplev kendte kvinder på scenen, der gennem kunst, kultur og debat sætter spot på en af danske kvinders mest omdiskuterede rettigheder. Vær med når Arbejdermuseet og Alliancen for Fri Abort markerer 50-året for danske kvinders ret til fri abort. Se programmet herunder. Søndag d. 1. oktober kl. 10-12 i festsalen på Arbejdermuseet. Dørene åbner kl. 9.30. Pris: 50 kr. pr. person KØB BILLET» Program: ♀️ Samtale om abort før og nu mellem forfatter Camilla Stockmann og skuespiller Lone Hertz ♀️Tale af forkvinde for Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder Birgitte Vind ♀️ Oplæsning af aborthistorie fra Færøerne ved Katrin Kamban, Frit Vall ♀️ Generationssamtale om tonen i den offentlige debat om abort mellem tidligere minister Helle Degn, politiker Laura Rosenvinge og debattør Pernille Skipper. ♀️ Forfatter Camilla Stockmann læser op fra sin bog ” Når du strammer garnet” ♀️ Paneldebat: Hvordan sikrer vi retten til fri abort de næste 50 år? Formand for DSU Katrine Evelyn Jensen Ligestillingsordfører i Liberal Alliance Ungdom Katrine Hviid Forkvinde for Jordemoderforeningen Lis Munk Politiske chef i Sex og Samfund Maria Lindhardt Vicedirektør på Arbejdermuseet Linda Nørgaard Andersen Podcastvært og kommentator Anne Kirstine Cramon Retten til egen krop Den 1. oktober 1973 trådte loven om fri abort i kraft i Danmark, og danske kvinder fik dermed en frihedsret, der har haft afgørende betydning for friheden til at bestemme over egen krop, for ligestillingen og for kvinders sundhed. 50 år efter den fri abort blev en realitet i Danmark, er det stadig ikke noget, vi snakker meget om. Det er en rettighed, vi i Danmark næsten tager for givet. Men et blik ud i verden viser, at retten til at bestemme over egen krop er under hårdt pres. Nogle steder i verden har aborten aldrig været fri, og i andre lande – såsom Polen og USA – er retten de seneste år blevet stærkt begrænset. Til arrangementet sætter vi fokus på kampen for fri abort før og nu. Igennem samtaler, kunst og debat trækker vi tråde fra før aborten blev fri til i dag. Og også ind i fremtiden, når vi diskuterer, hvordan vi bevarer og videreudvikler retten for de kommende generationer. Kom og bliv klogere på, hvordan vi sikrer den fri abort i de næste 50 år.