Foredrag

Mandag 08. mar. 2021 - 9:00-9:45

Gratis online foredrag på kampdagen – Marie Christensen 150 år

Start din kampdag med et skud kvindehistorie, når vi hylder en af Danmarkshistoriens helt store heltinder. Oplev forfatter og etnolog Michella Jensen fortælle om Marie Christensen og hendes livslange kamp for tjenestepigerne og for kvinders rettigheder. Vi sender live 8. marts fra Café & Øl-halle.

DeSkuldreViStårPå_Facebook-event_1920x1005-livestream-2


Foredraget livestreames her på siden og på facebook
D. 8. marts kl. 9.00 – 9.45
på Kvindernes Internationale Kampdag
Du behøver ikke tilmelde dig på forhånd, og det er gratis at være med.


Untitled Design (20)


Marie Christensen løsnede slavindernes lænker

Da en lille pige ved navn Marie blev født ind i en fattig arbejderfamilie i vinteren 1871, var der ingen der kunne vide, at netop hun ville blive en af arbejderbevægelsens største politiske figurer og kvinderetsforkæmpere. At hun, trods stor modstand, ville lykkedes med at organisere datidens største kvindefag og forbedre de slavelignende forhold, som tjenestepigerne levede under. Men sådan gik det.

Marie havde oplevet tjenestepigernes kummerlige forhold på egen krop, da hun som 15-årig selv var ude at tjene. Indignationen over sit iskolde loftsværelse uden kakkelovn, frost i fingrene og en arbejdsdag på op til 16 timer i døgnet, sult og træthed, tændte en gnist i Marie. Som 23-årig formulerede hun sit livs mission:

“Gid jeg en Dag kunde løsne Danmarks Slavinders Lænker.”

Som 28-årig indkaldte Marie i 1899 til stiftende generalforsamling af Københavns Tjenestepigeforening. Nu kunne tjenestepigerne tale med fælles stemme og kræve bedre løn- og arbejdsforhold, betaling for overarbejde, sund- og tilstrækkelig kost, et tørt værelse og retten til at drikke en kop te!

Marie Christensen vandt flere sejre i løbet af sit politiske liv. Hun gjorde tjenestegerningen til et fag, hun var med til at sikre valgret for tjenestepigerne i 1915, og i 1921 kom endelig afskaffelsen af den forhadte tyendelov. Den havde i mange år stavnsbundet tjenestefolkene under husbonden/herremanden. Uden basale demokratiske rettigheder.

De skuldre vi står på

Arbejderhistorien er fyldt med helte og heltinder, der har kæmpet en kamp for rettigheder, som vi i dag tager for givet. Selvom mændene ofte stjal billedet, gik også mange kvinder forrest i kampen for retfærdige arbejdsvilkår og ligestilling. En kamp som har mødt meget modstand. Ikke blot fra arbejdsgivere og embedsmænd, men også fra nære kollegaer, fagfæller og ægtemænd! Vi står på alle de kvinders skuldre, når vi i dag kan leve et liv med de rettigheder, der er i et moderne demokrati.


Følg også med på facebook og instagram, hvor vi i tiden op til 8. marts fortæller om flere af heltinderne fra Arbejderhistorien.