Udløbet Fællessang

Torsdag 21. mar. 2024 - 17:30-19:30

Fællessang og Folkets Køkken: Noget om Halfdan Rasmussen

Vi vender altid tilbage til Halfdan Rasmussen, og derfor er det på tide at gennemgå nogle af de mange sange, han har med i Arbejdersangbogen.

Fællessang_1920x1080

Torsdag 21. marts kl. 17.30-19.30 i festsalen på Arbejdermuseet
Billet:
195 kr. (Dørene åbnes kl. 17.30)
Inkl. Boller i selleri. Vegetarversion er også mulig, den skal bestilles på mail til ja@arbejdermuseet.dk senest 6 dage før.

KØB BILLET »

Om Halfdan Rasmussen

Halfdan var en rigtig arbejderdreng, der voksede op i første haldvdel af 1900-tallet på Christianshavn, hvor hans mor havde en rulleforretning. Halfdan havde en rig fantasi og sans for at skildre både det humoristiske og absurde i tilværelsen. Hans skriverier var tidligt fyldt med fantasi og tosseri, men Halfdan var også en alvorsmand, der som voksen blev udtalt pacifist og en del af modstandsbevægelsen og den politiske venstrefløj. Det er ikke en selvfølge, at forfattere opnår status som folkeeje før deres død. Men det gjorde lyrikeren Halfdan Rasmussen. 

Historisk input og ønskekoncert 

Vær med i fællesskabet når vi synger os gennem 1987-udgaven af Arbejdersangbogen.  I første sæt guides vi igennem kendte og glemte sange krydret med både gode historier og piano. Som altid er Mikkel Skovgaard Petersen ved klaveret.  I aftenens andet sæt er det gæsterne der ønsker, hvilke sange fra Arbejdersangbogen, der skal synges. Og en lille anekdote om sangene er velkommen! 

 Folkets Køkken 

Når vi har sunget os glade og varme i arbejdernes sangtraditioner serverer Café & Øl-Halle en favorit fra det danske husmandskøkken.