Oplevelse

18. nov. 2023 - 30. dec. 2023

Jul på Arbejdermuseet 2023

Jul2023_2500x675

18. nov- 30. dec 2023

Oplev den varme julestemning i arbejdernes ældste forsamlingsbygning midt i København. Gå en tur i vores klassiske udstilling 1950’erne, der er blevet pyntet op til jul med husmoderens små midler. Tag på skattejagt med de mindste hver dag, deltag i museets traditionelle juletræsfester, kom på juleomvisning eller tag et spil julebanko på udvalgte torsdage i en god sags tjeneste.

Vi juler på Arbejdermuseet hver dag kl. 10-17 og kl. 10-20 hver torsdag.

Køb billet på forhånd og spar 10% på entrébilletten:

BOOK BILLET »

Det kan du opleve i julen:

Alle dage:

♦️ Jul i udstillingen 1950’erne – den hjemmelavede jul

I den 2-værelses lejlighed har den flittige husmor pyntet op til jul efter tidens dessiner. Hun måtte være kreativ og genbruge på grund af rationeringer, varemangel og høj arbejdsløshed efter 2. verdenskrig. Kogte kartofler blev tryllet om til fattigmandsmarcipan, og selv om familiens yngste kunne sidde i timevis og drømme sig væk i årets julekatalog fra Daells Varehus, så var gaverne under juletræet hjemmelavede. Pynten ligeså. Oplev julen i en rationeringstid i den lille lejlighed og i butiksgaden på 1. sal i udstillingen 1950’erne.

♦️ Juleskattejagt for de mindste

Bliver det mon jul hos Fru Hansen? Ønskerne er mange, og julen er dyr. Med lidt fantasi skal julestemningen nok komme i hus, men du må hjælpe Fru Hansen med at gå på juleindkøb i butiksgaden. Hæftet koster 15 kr. og kan laves fra 4 år og op. Henvend jer i butikken. (OBS. lanceres 1. december).

♦️ Sprællenisse-værksted

I sprællenisseværkstedet kan man sætte sig til rette og lave sin egen sprællefigur. Vi har allieret os med Forlaget Røde Seler og indkøbt Jørgen Clevins pædagogiske sprællejulemand.  En sprællefigur med snor og binders koster 15 kr., fantasi og fordybelse følger med, især hvis I tager jer tid til en klippestund på museet. Det er tilladt at brumme mens man klipper. Værkstedet er i hverdagene at finde i festsalen, mens det i weekenden er i skolestuen.

♦️ Café & Øl-Halles populære julebord

Vores historiske restaurant byder naturligvis på det store julebord  med alt, hvad hjertet kan begære. Klassisk smørrebrød i små anretninger, lune jule-favoritter som tarteletter, julesild, øko-flæskesteg og meget mere. Selvfølgelig er der også ris á la mande på bordet. Husk at reservere bord i god tid – se mere på Øl-halles hjemmeside

♦️ Lækkerier i Kaffebaren

Nyd en varm kakao eller en kop kaffe med Rich’s i 50’er-Kaffebaren, og lad dig friste af julelækkerierne – Er du til honningkage eller små, sprøde julesmåkager? Eller hvad med en dejlig gløgg med lune æbleskiver? Få også en smagsprøve på fattigmandsmarcipan, som man lavede i 1950’erne, fordi der var rationering på mandler.

♦️ Gør dine juleindkøb i butikken

Julekalendere, kravlenisser, trommer til træet, julestjerner, kalenderlys, julegaver og legetøj til de mindste. Kom og gør et julefund i vores hyggelige butik.

Særlige arrangementer:

🎄 Juletræsfester i festsalen🎄

Kom til de traditionsrige juletræsfester i den gamle fantastiske festsal. Vi skal synge julen ind, danse om det funklende træ, lytte til arbejderbørnenes julehistorier, spise godteposer, lave sanglege og klippe-klistre.

Søndage d. 26. november, 3. og 10. december
Kl. 10.30-12.00 & 14.00-15.30
Pris kr. 65 ,- for børn og kr. 125,- for voksne inkl. kaffe til voksne og saftevand/godtepose til børnene samt entré til museet.

🎄 Julebanko med Børnenes Kontor🎄

Spil julebanko og vind flotte præmier når vi samler ind til fordel for Børnenes Kontor, der hvert år uddeler julekurve til flere tusinde udsatte børn og deres familier. Og få historien om børnenes jul i gamle dage ved museumsinspektør Kristian Bonde Jørgensen. Det vil også være muligt at tilkøbe en ekstra bankoplade.

Torsdage d. 30. november og 14. december
Kl. 17.00-18.15
Pris kr. 50,- inkl 1 bankoplade

KØB BILLET »  

🎄Særlige juleomvisninger🎄

Tag med på en helt særlig juleomvisning i vores populære udstilling om 1950’erne. Hør fortællinger om juletræsfester, fattigmandskonfekt og jul i en krisetid.

Lørdage d. 18. november & 2., 9. & 16. december
kl. 13.00-14.00

Pris kr. 125,- inkl. entré til museet. Omvisningen er for voksne.

KØB BILLET »  

🎄Fællessang og torsdagsøl🎄

kom og syng julen ind med nogle af de arbejderjulesange, vi har kunnet opspore. Tag din kammerat eller dit sjak under armen og få sagt god jul med manér til denne torsdagsbar på lille fredag!

Torsdag d. 7. december kl. 17-19
Pris kr. 50,-

KØB BILLET »  

Photo: Malthe Folke Ivarsson

Glædelig arbejderjul og på gensyn i Rømersgade🌲