Udløbet Familie

01. dec. 2017 - 30. dec. 2017

Jul på Arbejdermuseet

stribe

Arbejderjul_16x9

Jul på Arbejdermuseet er for hele familien

Fra det øjeblik du går gennem porten og videre ind i den gamle baggård, kan du mærke julehyggen brede sig. Lysene, træerne og lanternerne viser dig vej ind i varmen – ind på Arbejdermuseet. Her starter julen, som vi alle husker den med kravlenisser, butikspynt, guirlander, småkager, honningkager og varm kakao. Vi juler på Arbejdermuseet fra 22. november og frem til 31. december.

stribe

Gratis juleomvisninger

I november og december måned har du mulighed for en helt særlig oplevelse, når vi åbner op for juleomvisninger i vores populære udstilling om 1950érne. Omvisningen byder bl.a. på gensyn med de populære juletræsfester, fattigmandskonfekt lavet på kartofler og den hjemmelavede jul – alle søndage + de sidste to onsdage før jul – se tidspunkter her

Børnesjov – På skattejagt med nissepas 

Nisseskjul – Kan du finde alle nisser, der gemmer sig i udstillingen på 2. sal?
Kan opleves hver dag 

Nissepas– kom til jul hos Familien Hansen i 1958. Få dit nissepas, løs opgaverne og få en lille overraskelse.
Kan opleves hver dag

Kludedukkeværksted – Lav din egen dukke – måske skal den have rød hue og hvidt skæg?
Kan opleves hver weekend og i juleferien 22. – 30. december

Jul i 1950’erne

I den 2-værelses lejlighed har den flittige husmor pyntet op til jul efter tidens dessiner og i butiksgaden drømmer både børn og voksne om tidens store statussymbol – fjernsynet. Velkommen til jul i 50’erne – årtiet der bød på rationeringer, arbejdsløshed og kold krig, men som også rummede en stærk tiltro til, at fremtiden ville blive bedre end fortiden.

BeFunky-collage (1)

Café & Øl-halle 1892 byder på julehygge og smørrebrødsbuffet

Æbleskiver og gløgg med et skvæt hjemmelavet figensnaps.

Julefrokost med juleplatter og hjemmelavede klassikere -som gravad laks fra Hvide Sande, øko-flæskesteg, sild og hjemmebrygget snaps.
Serveres som a la carte mandag til fredag.

Det store julebord med alt, hvad du drømmer om af julelækkerier fra tarteletter med frilandshøns til karrysild og julesild, øko-flæskesteg, ostebord, ris a la mande og meget, meget mere. Mandag – fredag som tallerkenservering og om lørdagen som den store julebuffet.

Lækkerier i Kaffebaren

Nyd en varm kakao eller kaffe med Rich’s og julesmåkager i 50’er-kaffebaren, hvor der er givet los på julepynt og ægte 50’er-jul.

Gør dine juleindkøb i butikken

Julekalendere, kravlenisser, trommer til træet, julestjerner, kalenderlys, julegaver og legetøj til de mindste. Kom og gør et julefund i vores hyggelige butik.

Juletræsfester i Festsalen

Siden 1882 har der været holdt juletræsfester for arbejdernes børn i festsalen i Forsamlingsbygningen. I år er ingen undtagelse. Kom til en dejlig eftermiddag med nissesjov, julesang og godteposer til børnene. Vi har juletræsfester d. 2., 3., 9. og 10. december kl. 13 – 15. Det koster 25 kr at være med for børn og voksne + almindelig indgang til museet (børn har gratis adgang) – billetter købes på Billetto.

Glædelig arbejderjul og på gensyn i Rømersgade!

stribe