Udløbet Oplevelse Torsdag 30. nov. 2023 - 17:00-18:15 Julebanko med Børnenes kontor Hjem // Arrangementer // Julebanko med Børnenes kontor Tag store og små under armen, for nu er der julebanko med historie og flotte præmier. Kom til en hyggelig bankoaften i den fint pyntede Festsal på Arbejdermuseet. Traditionen tro spiller vi julebanko til fordel for Børnenes Kontor, der hvert år uddeler julekurve til flere tusinde udsatte børn og deres familier. Drik en juleøl eller en varm kop gløgg imens museumsinspektør Kristian Bonde Jørgensen tager dig igennem historien om Børnenes Kontor. I det nervepirrende bankospil kan du vinde flotte præmier fra bl.a. Gads Forlag, Lego, Arbejdermuseets butik og husets fantastiske Cafe og Øl-Halle. Torsdag 30. november 2023, kl. 17-18.15 Billet: 50 kr. (Dørene åbnes 30 min. før.) Ekstra bankoplader kan tilkøbes for 40 kr., der tilfalder Børnenes Kontor. KØB BILLET » Om Børnenes Kontor Børnenes Kontor har uddelt julehjælp til udsatte børn siden 1898, hvor agitator og socialdemokrat A.C. Meyer stiftede organisationen. Allerede i 1903 kunne 8.000 familier modtage julehjælp, der bestod af 5-8 pund flæsk, 2 pund ris, ½ pund kaffe med tilsætning, 2 pund hvid sukker, et stort landbrød og 2 kr. Muligheden for at ansøge om julehjælp udsendes endnu til alle skolebørn og deres familier.