Udløbet Oplevelse Torsdag 19. dec. 2024 - 18:15-19:45 Julebanko – mest for voksne🎄 Hjem // Arrangementer // Julebanko – mest for voksne🎄 Tag venner eller kolleger under armen og kom til julebanko med risengrød og gode historier. Kom til en hyggelig bankoaften i Arbejdermuseets festsal. Traditionen tro spiller vi julebanko til fordel for Børnenes Kontor, der hvert år uddeler julekurve til flere tusind udsatte børn og deres familier. Torsdag 19. december 2024, kl. 18.15-19.45 Billet: 130 kr. inkl. entré til museet, risengrød og en bankoplade. (Dørene åbnes 15 min. før) KØB BILLET » I billetkøbet er der også mulighed for at vælge banko 12. december. Program Kl. 18.15-18.45: Risengrød Kl. 18.45-19.45 – Bankospil Inden vi sætter gang i spillet, spiser vi risengrød ved langborde. Hertil kan du forsyne dig med drikkevarer og juleøl fra Kaffebaren. Museumsinspektør Kristian Bonde Jørgensen vil fortælle indlevende om Børnenes Kontor og om vilkårene for arbejderbørn ved juletid. Risengrøden er leveret af foreningen Det Runde Bord, og overskuddet går til at give gratis måltider ud til socialt udsatte samt at skabe innovative løsninger for overskudsmad. Om Børnenes Kontor Børnenes Kontor har uddelt julehjælp til udsatte børn siden 1898, hvor agitator og socialdemokrat A.C. Meyer stiftede organisationen. Allerede i 1903 kunne 8.000 familier modtage julehjælp, der bestod af 5-8 pund flæsk, 2 pund ris, ½ pund kaffe med tilsætning, 2 pund hvid sukker, et stort landbrød og 2 kr. Muligheden for at ansøge om julehjælp når den dag i dag ud til alle skolebørn og deres familier.