Udløbet Oplevelse

01. dec. 2018 - 02. dec. 2018

Julegaveværksted: Design din egen lampe med Fablab Nordvest

DSC03259Julegaveværksted med Fablab Nordvest

De bedste julegaver kommer fra hjertet – og er selvfølgelig hjemmegjorte. Med årets julegaveværksted rykker vi håndens arbejde ind i det 21. århundrede, når Arbejdermuseet og Fablab Nordvest inviterer til julegaveværksted 2.0.

Det koster 75 kr. at designe årets julegave. Køb billet via billetto. Dertil kommer almindelig entré til museet, som du betaler ved ankomst på dagen.

Arrangementet finder sted i værkstedet i særudstillingen Håndens Arbejde lørdag og søndag d.1-2. december, og du kan købe billet til tidsrummene kl.11- 13 eller 13-16.

Årets særlige produktion er væglamper i træfiner, der kan sætte spot på det, du har på hjerte. Omsæt dit budskab, eller et simpelt mønster, til en lysende lampeforside. Fab Lab Nordvest styrer laserskæreren, og du samler lampekassen, monterer fatning og bestemmer udtrykket på lampens lysende forside.

Lys i vintermørket

Julegaveværkstedet er for børn og voksne i alle aldre, og kræver ikke andet end lysten til at skabe sammen. Til gengæld kan du gå derfra med en unik lampe, der vil kaste lys i vintermørket og skinne med sit helt særlige udtryk lige ind i hjertet. Undervejs lærer du om moderne digital fremstillingsteknologi, hvor håndens arbejde går ud på at dirigere maskiner. I dette tilfælde en maskine hvor en laserstråle anvendes til at skære i træ.

Læs om alle juleaktiviteter på Arbejdermuseet