Udløbet Foredrag Fredag 08. mar. 2024 - 8:30-9:30 Kvindernes kampdag med Gry Jexen Hjem // Arrangementer // Kvindernes kampdag med Gry Jexen ”Kvinder har altid arbejdet” - vær med til morgenforedrag med Gry Jexen om kvinder og arbejde Start dagen i festsalen på Arbejdermuseet med et skud kampånd, en kop sort kaffe og et foredrag, der begraver flosklen om, at kvinder kom ud på arbejdsmarkedet i 1960’erne. Fredag d. 8. marts 2024 kl. 8.30-9.30 Dørene åbnes 15 min før. Pris: 100 kr. pr. person inkl. en kop kaffe/te Arrangementet er udsolgt, men er du interesseret i kvindehistorie, så kom til: Litteratureftermiddag søndag d. 3. marts om Dea Trier Mørch Gry Jexen – årets oplægsholder Historiker Gry Jexen, der er forfatter til Kvinde Kend din Historie og kvinden bag podcasten af samme navn, er medkurator på Arbejdermuseets særudstilling Kvindeliv. Gry har været med til at kuratere den del af udstillingen, der handler om at hylde kvinder, der er gået foran i kampen for en sag og som har sat et indtryk og aftryk på vores samfund. På denne 8. marts taler Gry om en af de helt store antagelser omkring historiens gang, som vi skal gøre op med, nemlig fortællingen om: ”At kvinder kom ud på arbejdsmarkedet i 1960’erne”. Det er nemlig ikke rigtigt! Størstedelen af alle kvinder altid har arbejdet og været en del af familiens arbejdsfællesskab. Ser man på arbejderkvinderne i industrialiseringen var det helt normalt at kvinderne arbejdede enten udenfor hjemmet eller havde et hjemmearbejde. Det betød knokleri fra morgen til aften, da de jo også tog sig af husholdning og børn. Kvindeliv Kvinder har været til stede til alle tider gennem arbejderhistorien. På fabrikken, i hjemmet, i kampzonerne, på talerstolen og i den danske arbejderbevægelse. Arbejdermuseets nye udstilling er en hyldest til arbejderkvinden og en anerkendelse af hendes indsats. KVINDELIV kan opleves på Arbejdermuseet i perioden 13. oktober 2023 – 1. august 2025.