Udløbet Arrangement Fredag 14. okt. 2022 - 18:00-0:00 Kulturnatten på Arbejdermuseet 🎺 Hjem // Arrangementer // Kulturnatten på Arbejdermuseet 🎺 Arbejdermuseet blæser på det hele🎷💃 Kom forbi til en aften, hvor vi hylder den kreative modstandskamp – med blæk, stiletter og sang! Stem i ved flygelet til satirisk fællessang, rusk op i sædvanen og glem de alvorsfulde miner. Oplev aftenens hovedtaler Mizz Privileze, der yder normkritik med glitter gennem sine legendariske dragshows. Og lad dig rive med af musikken, som blæser ud i efterårsmørket, når Charlies Blåhval går på scenen. Smut også op på loftet og lav din egen politiker-sprællemand! Husk – der er kun adgang til Kulturnatten med Kulturpasset, køb det online eller i 7-11 og på kulturinstitutioner – heriblandt Arbejdermuseet. Charlies Blåhval Foto: Sebastian Buur Foto: Malthe Folke Ivarsson Mizz Privileze foto af Filip Vest Vi hylder kreativiteten som kampvåben Vi sætter spot på satiretegneren Klaus Albrectsen, der har brugt tegninger som politisk kampvåben. Mød kuratoren i den store særudstilling Til stregen med Klaus Albrectsen i kælderen. Oplev stemningen i baggården, hvor du også kan nyde harmonikaspil og varm gullaschsuppe fra Café & Øl-Halle. Til den store sult står Cafe & Øl-Halles dygtige smørrebrødsjomfruer, skarpe kokke og noble tjenere klar med det store smørrebrødsbord. Husk at bestille bord Gå ikke glip af vores udstilling ‘Anker – et usædvanligt liv‘, hvor du også kan møde kuratoren. Og bliv inspireret af, at Anker hele livet brugte skønlitteratur som værktøj til at åbne for verden og sig selv. Børn og barnlige sjæle kan gå kreativt amok i faneværkstedet sammen med DUI i Skolestuen eller finde hen til deres favorit: Børnenes Arbejdermuseum, hvor man kan lege bud, sortere flasker, lære om arbejderdrengen Thorvald, eller tage en pause med Sonja fra Saxogade eller skabe sin egen børnefest i danseskolen. Photo: Malthe Folke Ivarsson Aftenens program Festsalen, 1. sal Kl. 18:30 – 19:00 Fælles-satiresang ved sangvært og historiker Mikkel Skovgaard Kl. 19:15 – 19:25 3 spørgsmål til kurator Thomas Meldgård om udstillingen “Til Stregen med Klaus Albrectsen” Kl. 19:45 – 20:15 Fælles-satiresang ved sangvært og historiker Mikkel Skovgaard Kl. 20:45 – 21:15 “Dragtivistisk underholdning” – med drag queen Mizz Privileze Kl. 21:45 – 22:20 Koncert med Charlies Blåhval Kl. 22:30-22:40 3 spørgsmål til kurator Kristine Gårdhus om udstillingen “Anker – et usædvanligt liv” Kl. 23 – 23:30 Koncert med brass-bandet Charlies Blåhval Kl. 00.00 Tak for i aften Gården Kl. 18-00 Varm dig med gullaschsuppe fra Café & Øl-Halle Kl. 18-00 Harmonikamusik ved Lars Grand. Kælderen Kl. 18-23 Se udstillingen ”Klaus Albrectsen – til stregen”. Mød kuratoren. Stuen Kl. 18-00 Børnenes favorit: Børnenes Arbejdermuseum. Leg bud, sorter flasker, lær om arbejderdrengen Thorvald, der blev statsminister Stauning eller tag en pause med Sonja fra Saxogade. 1.sal Kl. 18-23 Se udstillingen ANKER – ET USÆDVANLIGT LIV. Mød kuratorerne 2. sal Kl. 18-22 Skolestuen: Kun din fantasi sætter grænserne! Kom og lav den vildeste mini-fane i DUIs faneworkshop. Loftet Kl. 18-00 Søg i dækning på loftet i den politiske sprællemands-workshop og tag en drink i vores smugkro. Smørrebrød og stjernepilsner Kl. 17-22 serveres det populære smørrebrødsbord i Café & Øl-Halle. Nyd det sammen med arbejdernes foretrukne øl, stjernepilsneren. Særligt for denne aften er, at Stauning er på besøg. Der er mange mennesker på kulturnatten, så jeres tour de force gennem smørrebrødsbordet er sat til at vare en time og til nedsat pris. Reserver plads til Smørrebrødsbord Velkommen til en festlig aften i Arbejdernes Forsamlingsbygning 🚩 Foto: Malthe Folke Ivarsson