Udløbet Arrangement Fredag 11. okt. 2024 - 18:00-23:59 Kulturnatten: Frihed, Arbejde og Bakkens Hvile 💃 Hjem // Arrangementer // Kulturnatten: Frihed, Arbejde og Bakkens Hvile 💃 Kom til et brag af en aften på Arbejdermuseet, når vi med sang, musik og modeshow på Kulturnatten jagter opskriften det gode liv og udforsker balancen mellem frihed, arbejde og hvile. Kulturnatten på Arbejdermuseet fredag d. 11. oktober 2024 kl. 18-24 Kan vi få festsalens glasloft til at løfte sig, når vi sammen med arbejderkoret skal synge fællessang? Og kan vi få nok, når syngepigerne fra Bakkens Hvile trækker i arbejdstøjet og viser, hvor skabet skal stå med frigørende satire og sang? Kom og få syn for sagen og vær med i fællesskabet på den mest festlige fredag på året på Arbejdermuseet. Husk: der er kun adgang til Kulturnatten med et kulturpas. Kulturpasset koster 125 kr. og salget begynder den 2. oktober. Køb det online, i 7- Eleven eller online på Kulturnatten Aftenens program 👇 Festsalen, 1. sal Kl. 18:30 – 19:00 Fællessang med Arbejderkoret ved dirigent David Kosteljanetz Kl. 19:30 – 20:00 Historisk modeshow efter livets tredeling ved Frederikke Heick og modeller Kl. 20:30 – 21:00 Bakkens Hvile – de legendariske syngepiger fra Bakken Kl. 21.30 – 22:00 Fællessang med Arbejderkoret ved dirigent David Kosteljanetz Kl. 22:15 – 22:45 Historisk modeshow efter livets tredeling ved Frederikke Heick og modeller Kl. 23:15 – 23:45 Bakkens Hvile -de legendariske syngepiger fra Bakken Gården og gaden Kl. 18– 00 Varm dig med suppe fra Smørrebrødsvognen og lirekassemusik fra Lars Grand. Musik, lysprojektion og hyggelig stemning. Underetagen KVINDELIV Kl. 18.00 – 00.00 Oplev særudstillingen og få en 15 minutters-intro med udstillingens kuratorer Kl. 18.30, 19.30, 20.30, 21.30, 22.30 og 23.30 Stue-etagen Kl. 18.00 – 22:00 Børnenes Arbejdermuseum, hvor I kan sortere flasker på tid, besøge pantelåneren eller tag en pause med Sonja fra Saxogade. 1. Sal Kl. 18.00 – 00.00 Besøg Kaffebaren, hvor I kan nyde et must fra 1950’ernes køkken; kiksekagen og skyl efter med erstatningskaffe, stjernepilsnere etc. Kl. 18.00 – 00.00 Oplev udstillingen ”1950’erne” og bliv klogere på husmødre og rationeringstider. Kl. 18.00 – 00.00 Oplev særudstillingen ”Anker – et usædvanligt liv”. Kl. 18.00 – 22.00 Lav din egen kampfane og sæt dit døgn på dagsordenen. 2.Sal Kl. 18.00 – 00.00 ”Vi er arbejderne”: Se den nye udstilling og få en 15 minutters-intro med udstillingens kuratorer kl. 18:15 – 19:15 – 20:15 – 21:15 – 22:15 – 23:15 Tørreloftet Kl. 18.00 – 00.00 Gem dig bag vasketøjet, snup en ligelønsbajer og overvej, hvordan du skal fordele din tid Smørrebrød og stjernepilsnere Kl. 17.00 – 22.00 serveres det populære smørrebrødsbord i Cafe & Ølhalle. Nyd det sammen med arbejdernes foretrukne øl, stjernepilsneren. Der er er mange mennesker på kulturnatten, så jeres tour de force gennem smørrebrødsbordet er sat til at vare en time og til nedsat pris. Reserver plads. En festlig aften Her giver vi den klassiske opskrift på det gode hverdagsliv et eftersyn. Hvordan passer 8 timers arbejde, 8 timers frihed, 8 timers hvile med samfundet i 2024? Flyder arbejde og frihed sammen? Hvad bruger vi vores fritid på? Og har vi mest lyst til at fyre tredelingen af døgnet og skabe vores egen? Nyd stemningen i vores ikoniske festsal, gå på opdagelse i husets mange kroge og udstillingen og oplev stemningen med gårdsangermusik og varm suppe i gården under stjernerne. Modeshow og Kvindeliv Oplev årtiernes skiftende mode for passende outfits til arbejde, fritid og hvile til modeshow af den strålende Frederikke Heick og modeller. Mød vores eksperter i den nye udstilling ’Vi er arbejderne’ og hør om, hvor meget arbejderne kæmpede for at få tid til fritid, og hvad de så brugte den til. I særudstillingen Kvindeliv opdager du, at kvinder altid har arbejdet, både uden- og inden for hjemmets fire vægge. Gå i skolestuens faneværksted og sæt ord på, hvad din drømmehverdag skal have mere eller mindre af. Eller træk dig tilbage til et velfortjent hvil på tørreloftet, hvor du kan overveje, hvad du bruger din tid til, mens du gemmer dig bag vasketøjet med en kold pilsner. Husk også alle børns favorit: Børnenes Arbejdermuseum, hvor de kan indtage den nye 1930’er baggård, tjene daglønnen hjem som flaskesorterer, tage en tiltrængt pause med Sonja fra Saxogade eller skabe sin helt egen børnefest i danseskolen. Når sulten skal stilles og tørsten slukkes ekstra meget, står de dygtige smørrebrødsjomfruer og tjenere klar i Cafe & Ølhalle med det populære smørebordsbord og arbejdernes foretrukne øl, Stjernepilsneren. Husk at bestille bord. Photo: Malthe Folke Ivarsson Photo: Malthe Folke Ivarsson Photo: Malthe Folke Ivarsson