Udløbet Arrangement

Lørdag 08. mar. 2025 - 13:00-17:00

UDSOLGT, Kvindernes internationale kampdag

Vær med, når Arbejdermuseet og Fagbevægelsens Hovedorganisation omdanner hele museet til et brag af en kampdag lørdag den 8. marts 2025. Her vil der være aktiviteter i festalen og i udstillingerne kl. 13-17.

Dagsprogram 8. marts kl. 13-17

På kvindernes internationale kampdag vil du som besøgende på Arbejdermuseet få en oplevelse ud over det sædvanlige! Vi dedikerer nemlig dagen til kampen for mere ligestilling og byder på et spækket program både rundt om i udstillingerne og i festsalen, hvor der vil være inspirerende talks, nødvendige debatter, mini-koncerter og fællessang.

OBS: Der er begrænset plads i festsalen og i vores udstillinger, og der kan derfor være aktiviteter, som der vil være kø til, eller hvor alle ikke kan få plads på samme tid. Vi beder om solidarisk forståelse.

Arbejdermuseet er lukket for museumsbesøg d. 8. marts 2025 fra kl. 12. Derefter er det nødvendigt med arrangementsbillet til Kvindernes internationale kampdag.

Arrangementet er desværre udsolgt!

Det sker i festsalen:

Se hele programmet (pdf) »

Journalist Karen Dich er vært hele eftermiddagen og vil guide os igennem inspirerende samtaler mellem eksperter, debattører, kulturpersoner, faglige stemmer og tillidsvalgte arbejdere. Vi skal diskutere emner som ligeløn og det kønsopdelte arbejdsmarked, kvindekroppens hormoner på overarbejde – fertilitetsbehandling og overgangsalder, sexisme ud af arbejdspladsen og au pairs skjulte arbejde.

Vi skal også synge fællessang, høre mini-koncert med Katinka og blive klædt på til at sige NEJ med selvforsvar og empowerment at gå ud i resten af kampdagen med!

Der er begrænset plads i festsalen, og man er ikke garanteret plads til alle oplæg og aktiviteter.  

Det sker i udstillingerne

Tag med på en gratis omvisning og hør om kvinder, der gennem historien har brudt glaslofterne, mød nutidens pionerer i udstillingen KVINDELIV, lær at lønforhandle og at håndtere sexisme og chikane af seje tillidsrepræsentanter. Gå også i aktivistisk krea-mode og tryk din egen kamptrusse med Pauline Drasbæk, illustrator og kunstner bag årets plakat. Sponsor for kamptrusse-workshop er den danske virksomhed JBS.

JBS-of-Denmark_black


Aftenprogram med fest🕺

Lørdag d. 8. marts kl. 18.00-23.00
Kan du ikke få nok af kampdag og gejst, så gå ikke glip af aftenprogrammet, hvor vi inviterer til fest med folkekøkken, hygge, dans og disco.

👉 Læs mere her »