Udløbet Litteratur Torsdag 25. apr. 2024 - 17:00-18:00 Litteratureftermiddag: “Født til gråd” Hjem // Arrangementer // Litteratureftermiddag: “Født til gråd” Arbejdermuseet og Martin Andersen Nexø-Selskabet inviterer til en eftermiddag, hvor vi sammen dykker ned i de rå kvindeportrætter i arbejderlitteraturen. Mange kender fortællingen om Ditte Menneskebarn, som må gå så grueligt meget igennem af nød og lidelse og hvis skæbne bliver en alt for tidlig død. Men få kender Betty og Helene, der som Ditte er født ind i fattigdom og må kæmpe samme kamp for overlevelse. Kom og hør formand af Martin Andersen Nexøs Mindetstuer på Bornholm, Ingrid Kofod Larsen i en samtale med bibliotekar Mette Kjær Ovesen, Arbejdermuseet, når vi i Arbejdernes Læseselskab stiller skarpt på kvindeskæbner i den tidlige arbejderlitteratur. Det sker: Torsdag d. 25. april kl. 17-18 i Pio-salen på Arbejdermuseet. Dørene åbnes kl. 16.15. Billetpris kr. 50,- BOOK BILLET» En stribe af sol Betty er en kvindefigur, vi møder i Valborg Glentofts bøger ”En stribe sol i mørket” og ”Altid på stikkerne”. Betty er født uden for ægteskab og sættes i pleje ved skiftende plejemødre. Her udsættes hun for vanrøgt, men Betty opbygger en ukuelighed som giver hende styrke. Vi følger hende senere i livet, hvor hun er ude og tjene i forskellige hjem. Her får hun indblik i en verden, som er langt fra hendes egen. Helene er hovedperson i Johanne Buchardts debutbog ”Født til gråd”. Som Betty sættes også Helene i pleje, men på bedre vilkår. Hun har dog altid en følelse af ikke at høre til, at stå ved siden af verden. Hun forsøger i sit voksenliv at bryde med den sociale arv, og normerne for hvad en kvinde af hendes stand kan drive det til. Skildringerne er nogle andre bud på, hvordan det kunne være gået Ditte, hvis hun som Betty og Helene havde muligheden for at skabe en mere tålelig tilværelse for sig selv. Denne litteratureftermiddag vil vi give en præsentation af bøgerne, og man behøver derfor ikke kende dem på forhånd.