Udløbet Samtale Torsdag 22. feb. 2024 - 17:00-19:00 TorsdagsTalk med Louise Holck og Michael Bjerring Hjem // Arrangementer // TorsdagsTalk med Louise Holck og Michael Bjerring Kæmp for retten til at være dig selv! Torsdag 22. februar 2024 kl. 17-19 Pris 50 kr. inkl. adgang til udstillingen, KVINDELIV KØB BILLET » Ifølge FN’s verdenserklæring har alle ret til menneskerettigheder uden forskelsbehandling, men har alle reelt adgang til deltagelse uden diskrimination på baggrund af køn, krop og seksualitet? Og hvad kan vi egentlig gøre for at skabe bedre muligheder for at leve et liv uden forskelsbehandling? Det zoomer vi ind på til denne torsdagstalk, hvor vi møder direktør for Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck, og Michael Bjerring, dragtivist og en af initiativtagerne til ”Lev og lad leve” – en bevægelse mod hadforbrydelser. Få et skud mod, deltag i debatten og besøg også udstillingen Kvindeliv – det er inklusiv billetten. PROGRAM FOR AFTENEN: Kl. 17.00-17.30 Indspark ved Louise Holck, direktør i Institut for Menneskerettigheder, arbejder for at fremme menneskerettigheder og ligebehandling både nationalt og internationalt. Gennem vidensproduktion, undervisningsmaterialer og udtalelser skubber Louise og Institut for Menneskerettigheder på for at oplyse befolkningen, om den diskrimination mange oplever blot på baggrund af køn, krop, seksualitet og etnicitet. ”Den demokratiske samtale er en hjørnesten i et demokrati. Men når vigtige stemmer afholder sig fra at deltage pga. hadefulde ytringer, bliver samtalen fattigere.” Kl. 17.30-18.00 Indspark af Michael Bjerring, også kendt under dragnavnet Mizz Privileze, arbejder gennem sin normkritiske dragtivisme for, at alle personer kan leve og udtrykke sig, som de vil. De har startet en Dragskole og er en af initiativtagerne til ”Lev og Lad Leve” – en bevægelse mod hadforbrydelser. ”For mig betyder feminisme ikke kun kampen for lige rettigheder, men også for lige frihed og tryghed, så vi alle kan gå i det tøj, vi ønsker, holde den i hånden, vi elsker og blive respekteret for at være dem, vi er.” Pause Kl. 18.15-19.00 Samtale med publikum, moderator museumsinspektør Amalie Stærke Besøg i udstillingen KVINDELIV før kl. 17 eller efter kl. 19. Museet lukker kl. 20. TorsdagsTalks på Arbejdermuseet Arbejdermuseet giver ordet til en række ildsjæle, som med hver sin mærkesag kæmper for lige rettigheder for alle uanset køn, etnicitet og minoriteter. Mød dem til en række TorsdagsTalks i den historiske festsal, som gennem tiden har lagt ramme om skelsættende diskussioner om at skabe et lige og retfærdigt samfund. De er en del af den populære særudstilling KVINDELIV. De er mennesker i bevægelse, der sår ideer og nye tanker og som handler på deres iver efter at skabe forandring. Til denne TorsdagsTalk får de tale- og samtaletid med jer. Formålet er at blive klogere og være med til at modne den proces, der er nødvendig for, at demokratiet rykker sig. Og samtidig give vores egen indstilling til verden et tiltrængt spark.