Udløbet Arrangement Torsdag 18. nov. 2021 - 17:00-18:00 Lyttebiograf og linsesuppe: Festsalens Stemmer Hjem // Arrangementer // Lyttebiograf og linsesuppe: Festsalens Stemmer Arbejdermuseet og Kunstnerkollektivet Vontrapp inviterer med ind i komponistens, instruktørens og museumsinspektørens maskinrum, hvor det nye lydværk ’Festsalens stemmer’ er blevet skabt. Kom til lyttebiograf, artist talk og linsesuppe. Pris: 100 kr. pr. person inkl. entré til museet og mad Efter lyttebiografen serveres rygende varm linsesuppe. Kaffebaren sælger også øl, kaffe og kage. Museet har åbent til kl. 20. Vækker salens stemmer til live Lydværket er en permanent formidlingsinstallation i Forsamlingsbygningens ny-restaurerede festsal. Det er lavet til en 8-kanals højtalersystem, der skaber en lydlig 3D-illusion af de mennesker, der gennem historien har fyldt salen med deres møder, taler og sange. Sandra Boss og Astrid Hansen Holm fra Kunstnerkollektivet Vontrapp samt Josefine Albris fra Arbejdermuseet tager jer med igennem collagerne og de historiske begivenheder, som gengives. I får et indblik i de dramaturgiske og æstetiske greb og overvejelser, der ligger bag fortællingerne. Lydværkets anden del består af arbejdersange, der er indsunget af et arbejderkor. Arbejdernes sangskat har haft en særlig betydning i bevægelsens virke, derfor er sangene kommet til at dominere lydværket. Hør selv med, når korets kollektiv af stemmer tilføjer en ekstra dimension til festsalen. ’Festsalens stemmer’ er skabt i anledningen af arbejderbevægelsen 150 års jubilæum i 2021. Læs mere om festsalen og de nye oplevelser