Udløbet Samtale

Torsdag 04. apr. 2024 - 17:00-19:00

TorsdagsTalk med Manilla Ghafuri og A Seat at the Table

Hvordan bliver der plads til flere stemmer i demokratiet?

flere-stemmer-1920×1005

Torsdag 4. april 2024 kl. 17-19
Pris 50 kr. inkl. adgang til udstillingen, KVINDELIV

KØB BILLET »

Kom til TorsdagsTalk på Arbejdermuseet og mød tre aktivister, der kæmper for at give stemme til minoriteter og vise, hvorfor det er svært at få plads i samfundet. Denne aften deler de deres erfaringer og strategier for, hvordan vi kan indrette et mere retfærdigt og lige samfund for alle. Vi slutter af med en fælles tur i særudstillingen KVINDELIV, hvor dagens tre aktivister er med. Her vil museumsinspektør, Amalie Stærke, kort introducere udstillingen, og dagens aktivister vil svare på eventuelle spørgsmål fra publikum.

Så kom, deltag i debatten og bliv klogere på, hvad du gøre individuelt og i fællesskab med andre! 

PROGRAM FOR AFTENEN:  

Kort indspark ved Manilla Ghafuri der bl.a. er forperson for Rapolitics og vinder af Menneskerettighedsprisen i 2022. Derudover er hun medstifter af velgørenhedsforeningen ANaR, der yder støtte til kvinder i Afghanistan.   

”Afghanistan er det eneste land i verden, som forbyder millioner af kvinder at tage en uddannelse. Det er brud på en af de største menneskerettigheder. De afghanske kvinder fortjener at blive set og hørt.”  

Kort indspark ved A Seat At The Table, der består af Naima Yasin og Ingrid Baraka. De står bag podcasten A Seat at The Table. Her deler de deres oplevelser af at være sorte kvinder i Danmark og kæmper for, at flere mennesker med minoritetsbaggrund kommer til orde i samfundet.    

“Vi vil nuancere opfattelsen af sorte kvinder i Danmark. Det gør vi ved at tage udgangspunkt i vores egne erfaringer, når vi behandler emner, der varierer mellem seksualitet, kærlighed, racisme, popkultur, venskaber og selvomsorg”  

Samtale med og spørgsmål fra publikum, moderator museumsinspektør Amalie Stærke 

Fælles tur i særudstillingen “Kvindeliv”

TorsdagsTalks på Arbejdermuseet

Arbejdermuseet giver ordet til en række aktivister, som med hver sin mærkesag kæmper for lige rettigheder for alle uanset køn, etnicitet og minoriteter. Mød dem til en række TorsdagsTalks i den historiske festsal, som gennem tiden har lagt ramme om skelsættende diskussioner om at skabe et lige og retfærdigt samfund.

Aktivisterne er en del af den populære særudstilling KVINDELIV. De er mennesker i bevægelse, der sår ideer og nye tanker og som handler på deres iver efter at skabe forandring. Til denne TorsdagsTalk får de tale- og samtaletid med jer. Formålet er at blive klogere og være med til at modne den proces, der er nødvendig for, at demokratiet rykker sig.  Og samtidig give vores egen indstilling til verden et tiltrængt spark.