Udløbet Omvisning Onsdag 06. feb. 2019 - 17:00-18:00 Mød en håndværker: Industriteknikerne Lars og Asger Hjem // Arrangementer // Mød en håndværker: Industriteknikerne Lars og Asger Kom og mød to nyudlærte industriteknikere, der vil tage os med på en rejse ind i deres fag på en omvisning i særudstillingen Håndens Arbejde. Hent en billet på Billetto – omvisningen er gratis. Du skal dog betale almindelig entré til museet på dagen. Hvilke materialer arbejder en industritekniker med, hvilke værktøjer bruger de? Hvilken rolle spiller computeren – og hvad er resultatet af processen? Mød Lars og Asger, der netop er blevet udlært som industriteknikere på NEXT på Arbejdermuseet d. 6. februar kl- 17-18. De kommer med den seneste viden inden for dette højt specialiserede fag, som de vil dele med os andre, mens vi bevæger os gennem på en tur rundt i Håndens Arbejde. Lars har stået i lære hos Man Energy Solutions og har fået faget ind med blodet; både hans far og farfar er også industriteknikere. Asger har været hos Maskinfabrikken Metalteknik, og undervejs har han været i praktik hos flyproducenten Lockheed Martin i USA. Hør mere om hvad der har draget dem mod uddannelsen, og hvordan de brænder for deres fag. Og så skal vi selvfølgelig også have en snak om deres svendestykker, der begge vises i udstillingen. Efterfølgende kan du tage til Folkets Køkken i Cafe og Ølhalle. Husk at bestille bord på forhånd. Vi ses 6. februar kl. 17. Vi mødes i butikken! Omvisningen er støttet af: